Tyrehoved

Museum Odense

Tyrehoved

Inventarnummer
AMCN/1984/2215

Om værket

Tyrehovedet er del af en skulpturgruppe, der gengiver en scene, hvor to løvinder nedlægger en tyr. Over tyrens nakke ses del af en løvindes yver og antydninger af hårtjavser. Gruppen har indgået i gavludsmykningen på et tempel på Akropolis i Athen, (dateret ca. 570-560 f.Kr.).

Den originale skulptur var udført i en blød, lokal kalksten, poros, og blev fundet under udgravninger på Akropolis i 1880'erne. Anne Marie Carl-Nielsen arbejdede med skulpturen i 1904-05, da hun på Athens Akropolismuseum modellerede en kopi i ler, som blev afstøbt i gips. De beskadigede partier er udført i henhold til originalen. Anne Marie Carl-Nielsens afstøbninger gengiver formentlig originalens farvespor, som de fremtrådte på fundtidspunktet. Der er antydninger af rød bemaling omkring tyrens mund og øje samt ved løvindens yver.

Der er fundet flere versioner af motivet blandt de arkaiske skulpturer fra Akropolis, og Anne Marie Carl-Nielsen kopierede også et andet tyrehoved, som stammede fra en yngre skulpturgruppe end det aktuelle værk. Hendes øvrige kopier af arkaiske skulpturer fra Akropolis omfatter: Typhon, Blåskæg og Slangehoved.

Manuskript

Transskription

På plinten: AMC-N

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Mikrofonfilter med logo fra Radio24syv

Mediehistorisk genstand

Mikrofonfilter med logo fra Radio24syv

2011-2019

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.