Om genstanden
Harald Kier: Stamtavle for Slægten Nielsen, København, 1913. Manuskript. Teksten lyder:
Slægten Nielsen.
Stamtavle
for
Slægten Nielsen
samlet
af
Harald Kier.
København 1913.
Slægten Nielsen
stammer paa Fædreneside fra en gammel Landmandsslægt i Ubberud Sogn ved Odense. Den ældste af Slægten, som vi endnu kender, var:
I. Jørgen Hansen,
der var født omkring 1720 og boede i Højbjerg, Ubberud Sogn. Hans Søn:
II. Niels Jørgensen,
der blev døbt i Ubberud Kirke 10 Søndag efter trinitatis 1746, hans Gidmoder var Skovfoged Niels Jespersens Hustru og Hans Snedkers Hustru i Ryggemose gik hos. Faddere: Hans Blesbjerg og Anders Hansen i Ubberud og Chresten Hansen i Højbjerg.
Niels Jørgensen blev gift 1. Gang med:
Maren Knudsdatter,
født 1735, død 11. Marts 1801, dette Ægteskab var Barnløst og Niels Jørgensen blev atter trolovet anden Gang med:
Anna Jensdatter Egelund,
Datter af Jens Andersen Egelund i Vejerup, der var født 1739, død 1808 og Søn af Soldat Anders Jensen i Vejerup Skov, Ubberud Sogn. Anna Egelund blev døbt i Ubberud Kirke, 1771. Gudmoder: Jens Bisbjergs Datter og Anna Henningsdatter af Vejerup Skov gik hos, Faddere: mads Nielsen og Mads jensen af Vejerup. Anna Egelund døde 4. Juni 1820 og tretten Dage efter, 17. Juni 1820, døde hendes Mand Niels Jørgensen.
De boede først i Lille Ubberud og derefter til deres Død i Sviehus, Ubberud Sogn. deres Trolovelse fandt Sted 18. Oktober og Vielsen 13. Nov. 1801. I dette ægteskab nævnes kun en Søn, nemlig:
III. Jørgen Nielsen,
hjemmedøbt 15. August 1803, fremstillet i Kirken 9. Okt., Gudmoder: Anders Jørgensens Hustru af Store Ejlstrup, Christen Pedersens Hustru af Lille Ubberud gik hos, Faddere: Jens Egelund og Søren Rasmussen af Vejerup og Mads Hansens Hustru af Lille Ubberud.
Jørgen Nielsen var kun 17 Aar, da begge hans Forældre døde, han blev senere Husmand og Træskomand og boede i Abildkroghuset i Brylle Sogn, hvor han boede til sin Død 9. Juni 1835. Han var gift med Karen Christensdatter, der var født i Fangel 18. Maj 1810, hun giftede sig 2. Gang med Peder Andersen i Brylle.
Karen Christensdatter tilhørte den begavede, ansete og ældgamle Storbondeslægt Aagaard, der i Aarhundreder havde sit Hjem paa Aagaard i Nørre Broby Sogn, se "Mødreneslægten Aagaard". Hun og Jørgen havde i deres Ægteskab to Børn nemlig Datteren Anne Jørgensen, født 1831, og Sønnen:
IIII. Niels Jørgensen,
hvis Daab er indført saaledes i Brylle Kirkebog:
"Niels Jørgensen, født 22. Jan. 1835, Søn af Hmd. Jørgen Nielsen i Abildkroghuset og Hustru Karen Christensdatter, døbt i Brylle Kirke, Gudmoder Maren Christensdatter af Borreby, Gmd. Poul Hansen og Bmd. hans Hansen, begge af Dannesbo, og Hmd. Jesper Hansen af Brylle Mark."
Niels Jørgensen arvede en rig musikalsk Begavelse efter sin Morfader, Christen Hansen Aagaard, se denne, og han nedsatte sig senere som Maler og Musikus i Nørre Lyndelse, hvor han har vundet sig et anset musikalsk Navn, ogsaa som Komponist. Han blev gift med
Maren Kirstine Johansen,
født 9. April 1833 i Odense, Datter af Hattemager Johan Larsen i Odense og Helene Andersen, der var bekendt for sin Skønhed og blev kaldt "den skønne Helene", hendes forældre var: Anders Jørgensen og Mariane Christine Hansdatter, der boede i Kræmmergyden i Odense.
Ved folketællingen for Nørre Lyndelse i 1870 nævnes deres Børn saaledes:
Sophie Mathilde Nielsen 13 Aar,
Karen Marie Nielsen 12 Aar,
Jørgen Peter Nielsen 10 Aar,
Johan Sophus Nielsen 9 Aar,
Christian Albert 6 Aar,
Carl August Nielsen 4 Aar, se senere.
Anders Jacob Nielsen 3 Aar,
Helene Christine Nielsen 1 Aar,
V. Carl August Nielsen, [herefter fire tomme sider]
Mødreneslægten Aagaard
er en ældgammel fynsk Storbondeslægt, der allerede 1661, og vistnok længe før, boede paa "Aagaard" i Nørre Broby Sogn. I Sognet ligger den gamle Hovedgaard "Lundgaard", der blev opbygget af Ludvig Munk 1602, og af ham forøget med den øde By Lundes Jorder, hvorefter den blev kaldt "Lundegaard". Ludvig Munk var gift med den bekendte Ellen Marsvin, deres Datter Kirstien Munk blev her paa Lundgaard, da hun var 17 Aar gammel, kaaret til Christian den Fjerdes Gemalinde, og hun arvede senere Lundegaard after Forældrene, og efter hende kom Lundegaard i hendes Svigersøns, Hannibal Sehesteds Besiddelse. Dette var altsaa Lundegaards Ejere i hine Tider. Til Lundegaard hørte dengang et meget stort Fæstegods, og den største af alle Fæstegaardene var "Aagaard" i Nørre Broby Sogn. Gaarden har naturligvis faaet sit Navn efter Beliggenheden ved Odense Aa, og den Slægt, der som Fæstere boede paa Gaarden, fik derefter Navnet "Aagaard", som de førte i omtrent 200 Aar, det var en rig, dygtig og anset Slægt, i Kirkebøgerne og Lundegaards Skifteprotokoller ser vi, at en stor Del af dem har været Sognefogder og Vurderingsmænd, tillige var det en livsglad og selskabelig Slægt, der var afholdt paa Egnen, hvilket ses af, at Slægten Aagaard næsten altid nævnes som Faddere til Børnene i Nørre Broby Sogn. -
Dybe, kunstneriske Anlæg synes ogsaa at have slumret i den gamle Storbondeslægt, særlig var Slægten musikalsk, og disse Anlæg udviklede sig senere, da Lejligheden kom, til den højeste Kunst, og det er min bestemte Anskuelse, at Kunstnerslægten Aagaard i Odense ogsaa stammer fra denne Slægt, der oprindelig levede i Odense som Underofficerer og dengang altid fik Navn efter deres Fødested, og denne Gren af Slægten har frembragt Kunstnere som Landskabsmaler Aagaard, Xylograph Aagaard og teatermaler Carl Lund. De gamle Fæstere af Aagaard har været:
I. Christen Aagaard,
som vi i dog kun kender fra Sønnens Navn.
II. Hans Christensen Aagaard,
der allerede 1661 var Fæster af Aagaard, han var født for omtrent 300 Aar siden og blev begravet i Nørre Broby 4. Juni 1683, hans Enke Karen var født 1625 og blev begravet 26. Jan. 1694.-
I "Fyns Matricul, 2. Part 1661" beskrives Aagaard i Nørre Broby Sogn og By saaledes: Hans Christensens Gaard under Lundegaard: Hartkorn: 18 Tdr 3½ Skp a 60 Rd, giver aarligt til Landgilde:
1 Pund Rug,
2 Pund Byg,
1 Fdkr Smør,
1 Boelgalt,
1 Faderokse,
12 Skilling Erritspenge,
1 Lam,
2 Gæs,
4 Høns,
giver af Lauisdam 3 Mark danske,
af Odense Bierrigsdam 8 Mark danske
Kan saaes:
6 Tdr Rug,
2 Tdr Byg,
4½ Tdr Blandsæd
2 Tdr Havre
2 Skpr Boghvede,
kan avle 33 Læs Hø.
Deres Søn og Efterfølger:
III. Christen Hansen Aagaard
var født 1656 og blev begravet 26. April 1726, hans Hustru Ellen var født 1648 og blev begravet 4. Marts 1729. Kirkebøgerne viser, at Aagaarden allerede i hans Tid var i stærk Drift; thi der er ofte indført i Kirkebogen under Vielser, at Brudgom eller Brud havde tjent i Aagaard. Deres Søn og Efterfølger:
IIII. Christen Christensen Aagaard
blev døbt 2. Maj 1688 og begravet 17. April 1753. Han var Sognefoged og vistnok meget afholdt i Nørre Broby Sogn; thi ingen Mand er i hine Tider saa ofte Fadder som han. Som en Mærkelighed kan nævnes, at Præsten ved hans Død skrev i Kirkebogen "han var 5 Gange gift."
De tre af hans Hustruer var fra Nørre Broby Sogn. Den tredie Hustru som var Moder til Efterfølgeren hed:
Karen, hun var Datter af Jeppe Pedersen i Stouby og født 1701 og begravet 23. Dec. 1728, og han blev viet til hende 26. Juli 1726. Christen Aagaards to første Hustruer fødte hver en Søn, der begge døde tidligt. De nedennævnte Børn er ved hans tredie Hustru, de to sidste Ægteskaber var Barnløse.
Børn:
Anne Aagaard, døbt 20. Juni 1723,
Christen Aagaard, døbt 19. Okt 1727,
Hans Aagaard, døbt 22. Marts 1730, se senere.
Karen Aagaard, døbt 14. Dec. 1732,
Niels Aagaard, døbt 4. Juli 1734,
Mette Aagaard, døbt 26. August 1737.
Deres Efterfølger paa Aagaard var Sønnen:
V. Hans Christensen Aagaard,
hans Daab er indført saaledes i Kirkebogen:
"1730, 22. Marts, døbt Christen Aagaards Søn
Hans Christensen,
Faddere: Sergeant Rasmus Buch, Abraham Wæver, Jørgen Pedersen., Karen Hans Bødkers og Ane Rasmusdatter, her i Byen."
"1770, 6. Maj, blev Hans Christensen Aagaard og Maren Pedersdatter, begge af Nørre Broby trolovede."
Hans Christensen Aagaard blev begravet 6. Juli 1807, og hans Hustru, Maren Pedersdatter, der var født 1742, blev begravet 12. Dec. 1804.
Da hans Fader døde i hans unge Alder, saa gik Slægtens gamle Stilling som Sognefoged i Nørre Broby over til Faderens Fætter Hans Nielsen Aagaard.
Ved Folketællingen i Nørre Broby for 1787 nævnes Hans Christensen Aagaards Børn saaledes:
Karen Hansdatter, 16 Aar,
Christen Hansen, 9 Aar,
Niels Hansen, 6 Aar
Peder Hansen, 4 Aar
Hans Christensen Aagaard og Hustru levede deres sidste Aar som Aftægtsfolk hos deres yngre Søn paa Aagaard, hvor de døde. Deres ældste Søn:
VI. Christen Hansen,
der var født 1778, var den første af Slægten, som ikke skrev sig Aagaard, men han havde havt fuld ret hertil, da hans Faders Stamnavn var indført ved hans Daab i Nørre Broby Kirke. Hans Faddere var: Christen Christensen, Christen Skrædder, Rasmus Andersen, Anders Aagaards Kone og Anders Jensens Kone.
Christen Hansen bosatte sig i Fangel, hvor han levede som Boelsmand og Musiker og var berømt som saadan, og da han ved et Vaadeskud mistede et Par Led af venstre Haands Pegefinger, saa opgav han dog ikke sin Violin men lavede sig en kunstig Finger, som han brugte, naar han spillede, hvorfor man kaldte ham "Fingeren".
Christen Hansen var gift med Ane Sophie Hansdatter, født 1778, død i Fangel 3. Marts 1858, hun var Datter af Hans Christophersen og Hustru Johanne Nielsdatter i Sønder Broby. Christen Hansens Død findes ikke i Fangel Kirkebog, men han levede 1845 og var død før Hustruen. Deres Datter:
VII. Karen Christensdatter
blev født i Fangel 18. maj 1810 og hjemmedøbt næste Dag, ved fremstillingen i Kirken var hendes Faddere:
Karen Jørgensen fra Nørre Broby, Kirsten Hansen, Christen Hansen, Knud Jensen og Hans Pedersen, alle af Fangel. Hun blev gift med Jørgen Nielsen, se Fædreneslægten. Deres Søn:
VIII. Niels Jørgensen
gift med Maren Kirstine Johansen
se Fædreneslægten. Deres Søn
IX. Carl August Nielsen.
Meddelt af Harald Kier, Azaleavej 8, København F.