Om genstanden
Gipsafstøbning af middelalderligt relief, rektangulært. Øverst og på de lodrette sider er lav ramme med prikornamentik, herindenfor to mænd, siddende på en polstret bænk, en face, begge med glorie, i lange kjortler og kapper/ornat. Manden tv har højre hånd løftet, udstrakte fingre, håndfladen mod tilskueren. På hans venstre knæ står en bog, der støttes af venstre hånd. Manden th holder en genstand, formodentlig en bog, tværs over brystet med begge hænder. Bagpå relieffet står: III.B.186. Nr. 16 i NoX interview med AMT 16.4.1970. Stod i AMTs vitrine.