Om genstanden
Vase, rødfigurs, lekyth fra 5. årh. f.Kr., keramik. Sammenlimet, stærkt fragmenteret, store mangler, i vasen ligger løse skår, der formodentlig hører til den + et stykke ler, formodentlig forsøgt brugt til at stabilisere vasen med. Bevaret er: den lave, ret vide fod, det nederste af bugen: nederst et rødt vandret bånd i den sorte flade. Af skulderpartiet er i løse skår bevaret: ca. 1½ palmette i afsæt til hanken. Hertil kommer skår fra selve skulderpartiet med del af figurens hoved og vinge(?) og 1½ palmette.
Oplyst af Margrethe Hahn: På skulderen ses ranke med palmetter i silhuet. På bugens billedfelt ses en kvindeskikkelse, der svæver mod højre. Hendes fødder rører ikke grundfladen, som er markeret af en udsparet linie. Hun er barfodet, iført en folderig chiton dekoreret med prikker, og hun synes at holde et sjal, ligeledes smykket med prikker. En del af hendes venstre hånd er synlig. Hun er forsynet med vinger. Kun den øverste del af hendes hoved er bevaret. Hun har langt, glat hår og bærer diadem. Flere gudinder kunne afbildes med vinger: Artemis, Eos, Iris, Nike m.fl. Desværre er der ingen attributter at gå efter på vasen. Leret ligner attisk, men kan også være syditaliensk.
Se R.M. Cook, Greek Painted Pottery, 1972, s. 190ff.
Konserveringsberetning: udvasket i tre uger i skiftende hold vand. Limrester fjernet mekanisk samt blødgjort med acetone. Limet med Sadovoss 5530.
Nr. 41 i NoX interview med AMT 16.4.1970. Stod i AMTs vitrine.