Etagere

Museum Odense

Etagere

Inventarnummer
CNM/1984/2947

Om genstanden

Etagere i brunt træ, lakeret. Med 4 drejede ben og 4 hylder. Mellem hver hylde er der anbragt 4 drejede ben, der afsluttes for hver hylde. Hylderne er udskåret i let buet facon på de 3 sider. På den øverste hylde er der anbragt 4 små drejede "ben", der afsluttes i smal opadspidsende hals med knop øverst.

Etageren stod oprindeligt i Carl Nielsens Barndomshjem. Da Maren Kirstine og Niels Maler emigrerede til USA i 1891, solgte de barndomshjemmet og de fleste af deres ejendele. Alfred Herluf fortæller: "Mor fik efter megen diskussion med far lov til at købe denne [etageren]. Såvidt jeg husker kostede den 10 Kr. … Efter at have læst Min fynske Barndom […] skrev jeg til ham [Carl Nielsen] og tilbød ham den." jf. brevveksling (se under billeder for flere detaljer). Etageren blev sendt til Carl Nielsen med ilpost 23.12.1928 og den fik herefter plads ved siden af divanen i musikstuen i Frederiksholms Kanal. Er nu i udstillingen i Carl Nielsens Barndomshjem.

Alfred Herluf og Carl Nielsen mødte aldrig hinanden, men udvekslede flere breve vedr. etageren og Fyn. Brevene er bevaret i Herlufs eksemplarer af hhv. Levende Musik (som Carl Nielsen sendte ham med en dedikation) og Min fynske Barndom. Begge bøger er fortsat i privat eje (pt. Ole Jepsen). Alle oplysninger derfra er scannet og vedlagt denne registrering.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Oplev vores museer

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.