Om genstanden
Foto, professionel indendørsoptagelse: ung kvinde, mørkt blomsteropsat hår, silkekjole med blondeflæser, halssmykke, siddende på klaverbænk ved flygel. I sin venstre hånd holder hun en mand iført pingvinjakke, lyse bukser, hvid skjorte og sløjfe. Bag flyglet ses kamin og juletræ: Mary Alice Therp og Thorkild Rose som hhv. Jenny Lind og H.C. Andersen i skuespillet "Amor og Digteren", der blev uropført på Odense Teater 12. juli 1930 i anledning af 125-året for H.C. Andersen. Teksten er skrevet af Sophus Michäelis og musikken af Carl Nielsen. Billedet blev gengivet i Fyns Tidende 13. juli 1930. Bagpå billedet er med blyant skrevet: "Amor og digteren/ Marru Alice Terp/ Thorkild Rose." Desuden stemplet: "Osvald Petersens samling".
Fundet uden nummer ved revision december 2007.