Om genstanden
Carl Nielsen: Min fynske Barndom, Martins Forlag, København, 1927. Med dedikation fra forfatteren på titelblad. Bogen har tilhørt familien Carl Nielsens trofaste hushjælp, Maren Hansen.
Indeholder to indklæbede fotos.
Foto 1: Maren Hansen siddende i køkkenet i Frederiksholms Kanal 28a.
Foto 2: Maren Hansen og Anne Marie Carl-Nielsen foran huset Strandlængen. Anne Marie Carl-Nielsen skitserer.
Deres navne er tilskrevet i hånden.
Bogen er doneret til Carl Nielsen Museet 22. september 2015 af Inger Gregersen, Aalborg, der har fundet den i boet efter Maren Hansens søster.