Om genstanden
Håndskrevet brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi.
"8-8-53./ Kæreste Søssepige! Igaar, Fredag/ kørte jeg ind til Kbh. for at tage Tante/Louise ud til Frokost. Hun var ligesaa/ frisk og sød som sidst, trods de 84. Jeg/ fik en Karton Cigaretter fra Rigmor - og tror/ ogsaa en til dig. Saa gik vi i Tivoli og tog/ Frokost paa noget der hedder Terrassen lige/ ved Søen. Stegt Rødspætte - men saa bliver/ Tante Louise mere og mere distræt - har faaet/ et Ben i Halsen; vi faar [?] paa noget Fransk-/brød, men nej. Saa foreslaar jeg vi gaar/ paa Toilettet [?] jeg kan stikke Fingrene i Halsen/ paa hende. Men Tante Louise ligner sig selv./ Med et rast Nys undervejs faar hun Brød/ og Ben op i Haanden - og saa er For-/skrækkelsen overstaaet. Jeg talte ogsaa med/ hende om Huset i Nr. Lyndelse og har bedt/ hende om at prøve at huske lidt om hvordan/ det var indrettet - men desværre tror jeg/ ikke der kommer meget ud af det; hun/ synes ikke rigtig hun kan. Jeg har bedt/ hende prøve at tale med Valdemar om// det og ogsaa om han ikke skulde have/ lidt af de Ting fra Huset, fra den Tid/ Bedstefar boede hos ham. Men for en/ Sikkerheds Skyld skriver jeg ogsaa direkte til/ Onkel V. Der er jo ogsaa lidt om, at/ Tante L. ikke holder af at tænke paa den/ fattige Barndom. - Jeg blev senere paa Efter-/middagen ringet op af Fyens Stiftstidende, som/ vil lave en Enquete om Spørgsmaalet. Jeg mente,/ at det at flytte Huset til Odense ikke er nogen/særlig god Idé. Det maa hellere [?] lidt bort/ fra Vejen, og blive i Naturomgivelserne hvor Far færdedes og nær det/lille Monument. Desuden sagde jeg, at hvis/ man vil lave et lille Museum i Huset, syntes jeg,/at det var vigtigt, at man forsøgte at rekonstruere/ lidt fra Barndomshjemmet som Baggrund for/ eventuelle andre Minder. Men jeg mente at vi/i saa Fald var positivt indstillede./ Naa, det var nu det. Hvordan klarer du dug?/ Kan du faa malet? Nu er Vejret jo saa/ skønt i disse Dage. Jeg skal se at/ faa skrevet til H.B./Et Kys min egen Ven/Irmelin".
Fundet uden nummer ved revision august 2016.