Om genstanden
Håndskrevet brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi.
"Innsbruch d. 31/7-52/ Kæreste Søsse! Se paa Papiret - jeg skulde/ have et Stk at skrive paa til dig; gik ind i en/ lille Butik med Postkort - der sad en lille gammel/ gammel Kone med hvidt Haar og Madonnaansigt/ i Tyrolerdragt helt alene. Hun mente ikke Arket/ var for stort, men jeg kunde jo flække det, og/ det har jeg gjort. - I og for sig kunde jeg/ sikkert fylde det hele; men du maa hellere faa/ noget lidt senere paa den anden Halvdel. Jeg/ havde aldrig drømt om at Turen gennem Schweiz/ skulde blive saa vidunderlig. Fra Genfersøen (?) klatrede/ vi en stejl Tur op vej Lausanne over et Pas/ og kom videre gennem den ene lille hyggelige/ Schweizerlandsby efter den anden. Det regnede/ da vi startede - efter at have overnattet/ samme Sted ved Genfersøen som i Fjor. Iaar/ var Svanefamilien paa hele 7 Medlemmer./ Næste Nat var vi i en højtliggende mindre/ By hvor Skyerne hang tungt ned omkring/ os. Men næste Morgen straalede Solen/ og her kørte vi saa en hel Dag saa skøn/ saa skøn - . Den ene Kæmpebjergtop rejste/ sig bag den anden nogle med Sne paa./ Hver Gang vi havde snoet os rundt om et Bjerg og ind i en ny Slugt, tegnede der/ sig nye Tinder og Silhuetter for os. Dalene//og Græsgangene der strækker sig op ad Siderne/ har den saftigste grønne Farve, som staar saa/ smukt til Granernes tunge Farve og Klippe-/ massernes lyse graa. Idag er vi kommet/ hertil over Antbergpasset. Eggert er lidt/ utilpas - men er nok i orden i Morgen. Senere (?)/ har jeg været rundt i Byen. Det er som/ Bybylon (?) - her vrimler af Mennesker og alle mu-/ lige Sprog flimrer imellem de gamle Buegange/ - - jeg venter paa at Eggert imorgen kommer/ med og ser Hofkirchen, som er et af de/ Steder jeg altid har ønsket at se, efter at/ Mor engang sendte et Postkort af nogle/ af de gamle Broncefigurer fra Middel-/alderen. Vi har idag været helt oppe/ i 1680 Mtr.? Højde og Vognen klarede det/ fint. Forresten er det mærkeligt ved [?]./ Først kører man langs Thunersøen, som har den/ skønneste Farve, som man absolut ikke vil tro paa/ hvis man ikke selv saa den - blaagrøn - lysende/ dejlig. Paa den anden Side [?] ligger/ Bregenzersøen - og den er ligesom lidt mælket i / Farven - men meget smuk æblegrøn. De to/ Søer hænger sammen med en Kanal. - Nu/ begyndte en Klokke kunne paa Hofkirche at/ ringe, og jeg slutter med et Kys. Din/ I."
Fundet uden nummer ved revision august 2016.