Om genstanden
Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi.
"22-7-51 Le Puy/ Min egen Søsse! Klokken er/ nu mellem 6 og 7 om Morgenen -/ om lidt ringer Klokkerne fra alle/ Kirkerne og saa bestiller jeg ogsaa/ vores Café au lait. Den herligste/ friske Luft kommer ind ad Vinduerne,/ for nu er vi oppe i Auvergne, jeg/ tror ca 600 (730) Meter tilvejrs. Det er/ Søndag Morgen - Byen ligger stille/ om os - i Gaderne færdes en/ enkelt lille Vovse - Hotelkarlen med/ Kort, og enkelte sortklædte Kvinder/ med tykke Salmebøger i Haanden./ De kommer fra Messe og nogle/ forsvinder op ad en lille Sidegade/ hvor de saa kommer tilbage fra/ med et mægtigt Brød under/ Armen. - Vi har allerede set/ mange dejlige Kirker hernede, smaa// og store. I nogle Smaabyer vid-/underlige, tidlige romanske - endog/ med Spor af byzantinske Figurer/ i Hvælvingerne. Og her i Byen er/ der en særlig hellig Kirke i den/ gamle Del af Byen; denne Del ligger paa/ en meget stejl særlig Bjergknold med/ Kirken fra det 11-12 Aarhundrede/ paa Toppen - og Huse og Navne som (?)/Gyder omkring som sikkert er ligesaa/ gamle. Uendeligheder af Trappetrin førte/ op til Kirken og langsmed den, sidder de/ gamle Koner og knipler, med de mærkelig-/ste smaa Huer paa Hovedet. Ogsaa i Landsbyerne kan man se Bedstemoder/ sidde med sit Kniplebræt udenfor/ Huset. Kirken er dejlig - massive/ primitive Søjler og med en Brønd, helt/ deroppe som har undergørende Vand// og en Trappesten af sort Granit,/ som stadigt gør Undere. Kære Søsse/nu er Kl 6 om Aftenen. Vi forlod le Puy og alle/ dens Herligheder, har kørt op i det øde og/ bare Auvergne, med afgnavede Gyvelbuske, ingen Græs og Flokke af Faar, Geder og/ Køer, som vogtes enten af ældgamle Mænd eller/ Koner eller smaa Børn med en lang Kæp/ og en eller 2 smaa lavbenede og forpjuskede/ Smaa[?]. Saa svinger vi ind i grønne/ Kløfter - Vejen ligesom hænger paa Siden/ af Klippen og der vokser ofte Kastanier/ i Massevis. Endelig naar vi til Gorpes du/ Tam (Tam er en Flod) med stejle Klipper/ op paa begge Sider; og vi drejer og snoer/ os tilvejrs igen fra det ene skønne/ Syn til det andet, med Haarnaalesving/ paa Vejen, og Bredden er ikke større end at/ to Vogne lige akkurat kan passere hinanden;/ møder man en Bus eller Lastvogn er det// hvergang et Problem - men det løses altid/ paa det bedste, - med Smil og Gestikulationer. Endelig paa Toppen et stort fladt Land, og der var vi saa ved en Grotte som/ overgaar alt, hvad man kan forestille/ sig af Skønhed og Mærkelighed. En Tunnel/ førte os 250 Meter skraat ned og der/ kom vi saa til en kæmpe rund Hal/ hvor der var disse fantastiske Drypstens/ formationer - den højest 35 Meter/ høj. De stod som mærkeligt forme-/de Træer af Palmer i Hundredevis./ gullighvide og gulliggraa - Nu sidder/ vi paa en Balkon i et gammelt Slot fra det XV Aarhundrede. Det er lavet til/ Hotel, men virker helt som privat Slot./ Floden glider lige under os; vi har/ hver en Dubonnet - og en herlig Mad-/lugt prøver vores Sultfornemmelser. Vi/ nyder begge Tilværelsen i fulde Drag./ Skriv mig et lille Brev, som du senest/ maa sende d. 29ende. Adr. Mme Irmelin/ Møller, Poste restante, Nancy Frankrig/ Din/ Irmelin/ Eggert hilser selv: attesteres/ Eggert Mange Hilsener."
Fundet uden nummer ved revision august 2016.
