Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi

Museum Odense

Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi

Inventarnummer
CNM/2016/0325

Om genstanden

Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi.

"Lisboa d. 9-4-58/ Kære Søssepige! Igaar Eftermiddags kom/ vi hertil. Afleverede Vognen paa et Værksted,/ og om et Par Dage tager vi saa herfra igen./ Dit Brev blev jeg meget glad for - det fik/ jeg nu for lidt Siden, da vi kom hjem fra/ en Tur rundt i Byen. Portugal er et meget/ varieret Land. De yndigste Dalstrøg (?) med dejlige/ Træer i Blomst - gule og røde. Vinmarker/ op ad Skraaningerne. Gamle, gamle Borge/ med Murtinder. Igaar da vi vilde op/ i en af dem snoede vi os gennem de utroligste/ Gyder med sortøjede Mennesker, venlige og nys-/gerrige, kiggende efter os i Gyder, som ikke/ var meget bredere end Vognen. Vi skulde ogsaa/ igennem en Dobbeltport, hvor de to Porte/ sad vinkelret paa hinanden, saa jeg i Port-/rummet maatte frem og tilbage for at/ klare det. Spændende baade hvad Kørsel/ og hvad Oplevelse da vi kom op angaar./ Vi maatte nemlig gennem et gammelt/ Palads for at komme ud paa Ruinerne,//til den prægtigste Udsigt. - Kvinderne her i Portu-/gal bærer det utroligste paa Hovedet, ofte paa/ en stor Flad Kurv hvor de stabler Grøntsa-/ger Blomster og Appelsiner i Massevis oven-/paa hinanden ofte med en Paraply ragende/ ud derfra. Mændenes Maade at transportere/ Paraply paa er naar du ikke er i Brug, at de bag i deres Frakke/ stikker der Haandtaget ned, og saa hænger den/ og dasker paa Ryggen. Du store Verden,/ hvor er Zurbaran (?) en stor Maler. Paa/ Museet her har vi idag set 12 store Apostel-/billeder af ham. Lidt overnaturlig Størrelse, alle i de dejligste dunkle Kapper og Togaer,/ rolige i varme brune, grønne og rødbrune/ Farver, gamle Mænd de fleste paa bare/ Fødder, med en sælsom varme og Glød/ i Udtryk og Farver. - Vi har det dej-/ligt. Eggert har været forkølet, men i den/ vidunderlige Varme og Sol er det snart/ helt godt. Igaar inden vi naaede Lisabon,/ kørte vi lange Strækninger gennem hedeagtigt/ Landskab, og saa pludseligt kom vi til/ det mest frodige man kan tænke sig, med//alt muligt slyngende Grønt ned ad Mur-/værkerne i den lille By Sintra, hvor et Konge-/slot ligger. Det er meget gammelt, men har/ været beboet hele Tiden indtil 1910, hvor/ Kongefamilien blev jaget bort. Indvendigt/ er Rummene beklædt med de skønneste/ gamle Kakler i Panelhøjde; et Rum/ er ganske maurisk (?). Kaklerne stammer/ saavidt jeg husker fra det 16 Aar-/hundrede, og nogle af dem er næsten/ lidt reliefagtige mest grønne. Inden vi naaede/ Sintra holdt vi Picknick paa Toppen/ af et (?) Hedeagtigt Strøg. Vin-/den blæste frisk indefra Havet og Solen/ rammer os nu saa meget, som paa/ en skøn Juni-Julidag. Paa Skrænter-/ne myldrede det med tykbladede/ krybende Planter fulde af karmoisin-/røde Blomster, saa store i Diameter/ som en Appelsin. Apropos Appelsiner// saa staar de langs Vejsiderne og/ sælger dem - smukke - gule - saftige/ og aromatiske. De første Dage af vores/ Rejse var gennemgaaende fugtige og kølige/ men nu straaler Solen, og vi bliver/ rigtig gennemvarmede. Dog er det køligt/ i Skyggen. Vognen haaber vi nu paa,/ skal gaa helt fint. Det har den gjort/ meget af Tiden, men den trækker ikke/ helt som den skal og soder en Del,/ og det bliver nu (forhaabentlig) bragt/ i Orden. Vi har haft en Punktering/ kort efter vi kom ind i Portugal. Paa/ et forholdsvis øde Sted skete det paa/ et Baghjul. Saa maatte vi jo til/ det, med Bog i Haand og Handsker paa - Svend var fantastisk dygtig. Og trods/ det øde Sted, var vi i Løbet af et Øje-/blik omgivet af en halv Snes søde, sort-/øjede Unger og en tre-fire meget skum-/meltudseende Mænd, som dog smilede godt/ og rart. Mange af Mændene er saa grimme,/ negeragtige. Naa nu til Slut de kærligste Hilsner// Hils ogsaa Bodil og Tante Dagmar hvis du ser hende./ Din Irmelin".

Fundet uden nummer ved revision august 2016.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Bikube

Genstand

Bikube

Oplev vores museer

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.