Brev fra Irmellin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi

Museum Odense

Brev fra Irmellin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi

Inventarnummer
CNM/2016/0373

Om genstanden

Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi.

"9-8-49. Tibirke Bakker pr./Tisvildeleje./Kære lille Søssetøs! Nu er vi her, og bliver/ her indtil 1ste Sept. Saa skriv hertil. Vi havde/ nogle vidunderlige Dage med Van Slykes. Hans nye/ Kone er meget sød, frisk og fornøjelig, lidt i/ Retning af Ellen Lundsgaard. Altsaa Torsdag/ havde vi stort og fint Selskab i Bakkedal./ Det stormede og var uhyggeligt udenfor. Det/ store Piletræ svajede og knagede og en stor/ Gren brasede ned - Plænen laa overstrøet/ med Grene og Kviste -./ Men indendørs/ samledes vi - 16 Mennesker, alle glade og/ veloplagte. Jeg havde, med Konehjælp og ved/ egne Kræfter, faaet ordnet Gæsteværelset, saa Van Stykes's kunde blive hos os om Natten og næste/ Morgen, efter vores "beauty sleep" drog vi saa i straalen-/de Solskin op til Tibirke; Vejret havde fuldstæn-/digt forandret sig; og saa nød vi Livet og Solen/ og Samtaler med denne Mand, som er saa ene-/staaende i alle Retninger. - - Saa kørte vi/ alle Lørdag tilbage til Byen; dem satte vi af/ i Birkerød og sagde Farvel til - og saa skulde/ jeg sprøjte og ordne Huset. Frk Andersen skulde/ saa samtidigt rejse. Imorgen tager vi paa/ en 3 Dages Tur til Svendborg - holder Pick-nick/ i Grøften./ Nu kom netop dit Brev, med Beskrivelsen af// jeres Badetur - fantastisk. Ja - vær nu ikke ked/ af hvis du ikke faar malet saa meget i den/ Varme - alt dette aflejrer sig, og jeg kunde/ meget godt tænke mig, at denne Tur f.Eks./ kunde blive Grundlaget for nogle morsomme/ Tegninger - maaske Kompositioner. Hvad/ med Portrætstudier? Men du maa have dem/ med hjem til Udstillingen. Vil du hilse Musse,/ men husk ikke at være intim med hende!/ Hun sludrer og snager! Kirsten Kjær har sendt/ 50 Kr for den Uge hun blev; det var ikke/ min Mening; men paa den anden Side er det jo/ maaske ogsaa alright. Her er 2 Kuponer hun/ vil sende dig. Du maa skrive hende et Par Ord./ Hun overvejer vist stærkt at tage til Lapland./ Hils Bodil H.N. at desværre er hendes Brev/ laaset nede inde i Byen - men hvis jeg kom-/mer ind skal jeg nok sende det Brev til/hendes syge Ven!/ Din Skatteseddel sender jeg ind til Petri. Jeg/ har desværre ikke faaet dine Papirer med herud, saa/ vi maa bede ham ordne det, om der skal protesteres./ Jeg husker ikke hvad det var med din Skat ifjor,/ men der var jo noget som Kontoret havde trukket/ fra os som var forkert - derfor maatte du jo være/ forberedt paa en Forhøjelse og en Efterbetaling. Men nu beder jeg Kontoret om at undersøge om det er rig-/tigt og om at foretage sig det fornødne./ Det er slemt med dine Penge. Hvordan vil I// klare det? Har der været noget uforudset? Det er dog/ Sørens, at man ikke kan sende noget. Og husk/ paa, min egen Ven, at du absolut maa have/ noget Reserve til Hjemturen. I maa vist ogsaa/ se at have en Beholder til paa Hjemturen igennem/ Tyskland, for det slog jo ikke til. Jeg skal se/ at faa nogle flere Kuponer. Men heroppe ved jeg ikke/om man kan faa dem./ Nu klaprer Maskinerne rundt om paa Markerne - Skov-/fogedens tærsker og Landet bugner af en pragtfuld Af-/grøde. Vejret er blot blevet noget lunefuldt, saa alle Landmænd skynder sig, alt det de kan. I Skovfogedens/ Drivhus er der rødt af Tomater og hen under Taget/ hænger de dejligste Drueklaser - grønne endnu, men/ meget forjættende. Saadan ser du vel ogsaa Klaserne/ hænge fra Træ til Træ. - Jeg vilde saa gerne/ engang se Italien i Vinhøstens Tid./ Nu et Kys min egen lille Ven og/ mange Hilsner til Bodil H.N. Haaber det/ med din Mave var forbigaaende. Vær endelig/ forsigtig med det "raa" "grønne" - og maaske/ er saadan et fælles Bad, som ikke er Havet/ men Bassiner heller ikke ufarligt./ Mange Hilsner fra Eggert og/ Din Irmelin"

Fundet uden nummer ved revision august 2016.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Daguerreotypi af H.C. Andersen

Portræt

Daguerreotypi af H.C. Andersen

1850

Oplev vores museer

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.