Brev fra Irmellin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi

Museum Odense

Brev fra Irmellin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi

Inventarnummer
CNM/2016/0378

Om genstanden

Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi.

"9-4-49. Roma. Kl. 22.15. Lørdag/ Kære Søssepige! Det var saa dejligt, at det/ første Brev jeg fik hjemmefra var fra dig. Tusinde/ Tak, min egen lille Søster. Vi er inat, vores første i/ Rom, paa et stort og flot Hotel, Mediterranea, et/ som er i Forbindelse med det vi bestilte paa./ Men imorgen flytter vi hen paa et lille, mere italiensk/ Hotel, Albergo Alexandra, Via Vittorio Venuto 18./ Roma, lige overfor Palazzo Barbecina omtrent. Hvor/ er Neapel dog udpræget syditaliensk. Det Mylder af/ Unger, Fattigdommen, Forfald overalt, Snyderi, Prelle-/ri og saa alligevel godlidende og af venligt Gemyt./ Museet er jo enestaaende; vi har været der 4 til 5/ Gange. Du kender det jo; den lille Malerisamling er/ dejlig. Hvad siger du til Velasques Laseroner eller/ Tizians Danae og Pavebillederne og Brueghel??/ Eller Mantegnas lille Profilbillede. De fine Frescoer/ er jo ogsaa dejlige; navnlig slaar deres Materiale-/behandling mig som uopnaaet, baade hvad Farve/ og Stof angaar. Overfladen er ligesom poleret// og giver derfor Farven en særlig Valør. Jeg ved/ minsandten ikke hvad for en Baggrund jeg syner er/ den skønneste; den søde, som glæder eller den duftig/ grønne eller den hvide som lader Figurerne træde mere/ Silhuetagtigt frem. Men saa er der en skøn gul og/ en ætherisk blaa, alle er dejlige og sætter hver for sig/ En i en særlig Svingning. Men Mysterievillaen er jo saa/ stor en Oplevelse og Betagelse ved sin Komposition og Følel-/se. Der ser man ogsaa hvor Størrelse i Forhold til Ev-/ne spiller en Rolle. - Men saa kommer man tilbage/ til Museet og ser alle Mosaikerne, og betages igen, saa/ man synes at nu maa Grænsen være naaet. Men/ heldigvis - den naas aldrig; for hver Ting giver paa/ forstaaelig Maade Udtryk for noget evigt bestaaende -/den sande Kunst. Bevares vel - nu kommer jeg/ tilsidst med Skulpturerne fra Museet; der er flere/ af dem som ogsaa rykkede mig langt ud i Evig-/hedsrummet, Venustorsoen fra Sorina og forskellige/ Hoveder og arkaiske Figurer. - Nu er vi altsaa lige/ kommet til Rom, og jeg skal tænke paa dig paa/ Forum. Jeg saa ingen Pølser ved Trevi idag, men/ maaske var det din Signora, som var ved at pakke/ Appelsiner og Bod sammen. Hun lignede - men jeg// turde ikke gaa hen til hende da mit italienske er lidt povert. Et Kys min egen Ven fra Irmelin. Eggert sidder og læser og sender Hilsen. Om lidt skal vi over og// hente Schous. De kommer Kl. 22.55 fra Milano. -"

Fundet uden nummer ved revision august 2016.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Mønt, Christian IV (Konge af Danmark 1588-1648)

Mønt

Mønt, Christian IV (Konge af Danmark 1588-1648)

1591

Oplev vores museer

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.