Om genstanden
Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi.
"24-11-48/ Kære lille Søssepige! Ja - du ved jo nok at/ du har mig herhjemme, ikke? Min lille kære Ven. Men/ derfor forstaar jeg alligevel saa godt at du kan føle/ dig ensom ude i den store vide Verden sommetider./ Men dod har du jo været heldig og truffet mange sø-/de og morsomme Mennesker. Vi er saa smaat be-/gyndt at tænke over Julen. Titte, H.B., Mette og/ Ove Jørgensen fejrer Juleaften her hos os og det/ gør du forhaabentlig ogsaa. Du tager vel til/ Fuglsang som du plejer, og saa maa lille H.B.'s/ Besøg herovre jo vente til senere engang. - Det er/ dog forbavsende saa længe du kan faa Pengene til/ række. Men naar du nu er inviteret til at bo, kan/ det jo sagtens gaa. Men hvordan ialverden vil du/ revanchere dig overfor disse rare Mennesker? - Med Hensyn til Fars Breve, saa gaar Tiden jo, og den begynder at/ blive meget kostbar. Du forstaar - denne Opgave er/ jo mere et Samle- og Redaktionsarbejde. Jeg tror,/ trods Torben Meyers Skønhedsfejl, at jeg kan faa et/ saa fast Tag i Arbejdet at det skal blive godt. Nu/ faar jeg en af Dagene et Udkast til en Overenskomst/ med Torben Meyer ang. Arbejdet. Det diskuterede vi jo/ frem og tilbage i Mandags og Resultatet blev *med udmærket Hjælp af Petri efter//min Mening tilfredsstillende. Men jeg vil nu sige/ til Torben Meyer, at vi venter med at underskrive til/ du kommer hjem og har snakket med mig, rime-/ligvis omkring Midten af December. Jeg ved godt/ at Thaning og Appel er udmærkede, men Busts har/ gjort en smuk Indsats og har ogsaa løbet en stor Risiko/ med dyre Billeder og Nodeeksempler, saa der er maaske/ nok noget der taler for at dette ligesom bliver en Fortsættelse. Men alle disse Ting kan vi jo snakke om;/ og ihvertfald har jeg ikke bundet mig hverken til/ det eller det andet./ Nu synger du jo snart paa sidste Vers i / Rom. Er det ikke koldt og regnfuldt dernede?/ Jeg havde Brev fra Rigmor som Svar paa et/ Brev jeg sendte hende, hvor jeg ogsaa spurgte om dine/ Fliser. De var kommet, men nogle knust undervejs,/ men hun bruger dem alligevel, og skrev ogsaa at der/ kommer et Par Pakker til dig og mig./ Naa - vi faar en ordentlig Masse at tale/ om naar du kommer. Men Hjemturen tager/ jo ogsaa lidt Tid - . Du maa se om du/ ikke snart kan overse hvornaar du kommer./ Du forstaar nok, jeg begynder at længes lidt/ efter dig - Kys fra/ Irmelin"
Fundet uden nummer ved revision august 2016.
