Om genstanden
Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi.
"Genève d 6te Marts 1917/ Min egen kære Søsse!/ Tak for dit Brev som gjorde mig/ saa godt; du var mig saa nær/ med al den (?) Higen - Kære/ lille du - ja, du taler jo i meget/ forklarende Ord om dig selv, og alt/ dit, men alligevel tror jeg nok at/ jeg forstaar en hel Del. Hvor vilde/ jeg dog ønske at jeg kunde hjælpe/ dig, for maaske trænger du til/ det; men selv om jeg var hjemme/ vilde du maaske alligevel ikke være/ oprigtig overfor mig; men saa vilde/ jeg tage dig om Halsen og kigge dig/ langt ind i Dybet af Øjnene og tale/ varme og fornuftige Ord til dig; jeg vil// alligevel trods afstand og alt tale oprig-/tigt med dig. Jeg ved at du, Søs/ i dig har Billeder af en forunder-/lig Skønhed - jeg føler det aldeles/ stærkt - saa mærkelige og skønne/ som ingen andre kan gøre dem./ Men ser du, lige ved Siden af har/ du en stor, stor Fare som kan op-/ sluge alt det andet og det er det Ka-/os som du selv skriver om. Kaos/ maa der være til at begynde med,/ for det er alle Livsunlighederne, men/ kun til at begynde med; varer det/ for længe, saa svækkes, det der før/ var Kræfter, indbyrdes hinanden og/ der bliver ikke andet end Middel-/maadigheden tilbage. Du har disse// Kræfter og jeg er sikker paa at du/ ogsaa har den Kraft som der maa/ til for at ordne alt det, Viljen. Ja,/ Orden - det er det du maa skaffe, i/ dig selv og om dig selv, for at kunde/ skabe det som jeg venter af dig og/ som du selv venter. Den virkelig/ store Kunst, den som bliver hele/ Menneskehedens Eje, og som for det/ til at lyse næste i En, med dette/ inderlige Uendeligheds-pust, der føler man/ trods alt Temperament og Vildskab,/ dog noget af det vi forstaar ved/ Goethisk Ro. Forstaar du rigtig/ rigtig Søs hvad Forskellen er; det/ ene er Genie, det andet bliver aldrig/ til mere end Talent. Og du kan// og har Evnen til at naa det højeste./ Gør en lille Pause her, ligesom jeg selv/ har gjort og tænkt om det ikke er rigtigt./ Du synes naturligvis at jeg/ kan sagtens snakke - men kære/ du - oprigtigt - tror du ikke at/ jeg selv kender til Storme; mere/ end du maaske aner. Tænk nu/ over hvad jeg har sagt og lad mig/ snart, snart høre din Mening. Jeg glæ-/der mig umaadeligt til de lovede Fo-/tografier; jeg er umaadelig spændt/ paa enhver Nyhed. Nu er de vel/ afleveret, Billederne? Tak for den søde/ Kæde, du lille Barn, jeg gik med/ den hele din Fødselsdag og tænkte/ paa dig. Jeg ligger i Sengen i Dag/ paa Grund af en væmmelig Hoste/ men det er allerede lidt bedre. Et Kys/ min egen Ven fra/ Irmelin."
Dertil kuvert påskrevet: "Mademoiselle Anne Marie Carl-Nielsen/ Frederiksholms Kanal 28/ Danemark Copenhague"
Fundet uden nummer ved revision november 2016.
