Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi

Museum Odense

Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi

Inventarnummer
CNM/2016/0422

Om genstanden

Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi.

"Avenue de la gare des E-Vives 4/ chez Natural Søndag Aften d 10-XII/16./ Min egen kære Søsse! Dit/ Brev kom Dagen før min Fødselsdag,/ og jeg gjorde mig stærk og lagde Bre-/vet uaabnet hen ved min Seng til/ om Morgenen tidligt; naar jeg vaagne-/de; det var det første jeg læste,/ og jeg kunde næsten mærke dig/ i Sengen ved Siden af mig. Tak for/ det, det var saa varmt og sødt;/ men kære du - er der ikke noget/ du gemmer for mig - jeg synes -jeg/ kunde mærke det; du fortalte ikke/ saa meget og jeg havde Indtryk// af at der var meget at fortælle?/ Min egen søde Søster - vær sød og/ aaben overfor mig, ogsaa med dit/ Forhold til andre Mennesker; jeg fik/ en saadan Skræk for, at hvis du/ virkelig skulde komme af Sted til/ Paris at vi skulde komme for/ langt bort fra hinanden; og det/ maa, maa ikke ske. Og saa/ kom det saadan bag paa mig med/ din Rejse, at du maaske nu gaar/ og forbereder alt; du har jo slet/ ikke skrevet noget siden du skrev/ at du havde faaet Medaljen. Og// Aviserne som jeg længes saadan/ efter. Vær sød og send mig ogsaa/ saa hurtigt som muligt "Amarilli"/ og den anden lille italienske Sang/ "Etar viciano al bel idol" og saa en/ Række smaa danske Papirsflag/ til Julen og hvis du kan tre Haar-/næt for 1 Kr hos Brejning som det/ jeg sender med. Undskyld Ulejligheden./ Der var ikke et Menneske der i Gaar/ vidste at det var min Fødselsdag. Der/ var et Par Tidspunkter om Formid-/dagen hvor jeg maatte ordentlig hol-/de igen paa mig selv for ikke// at græde. Der kom et Kort fra/ Far; men fra Mor har jeg ikke/ hørt endnu: ja det vil sige Smør-/pakke Nr 2 ankom Dagen før min/ Fødselsdag. Lille H.B. huskede at/ skrive. Kl 4 havde jeg inviteret en/ ungarsk og svensk ung Pige med/ i et Tearoom med Musik og mange/ Mennesker; der aabenbarede jeg dem/ Anledningen og de var meget søde/ og vi havde det gemytligt. Den/ ungarske inviterede mig til Aftens-/mad hos sig og bagefter havde/ vi Prøve paa en komisk Dans - // som vi danser paa "Escolade/ festen vi har paa Skolev paa Torsdag. Det er en/ aarlig Festdag, hvor man klæder sig/ ud og laver alle mulige Slags/ Dumheder, fordi en gammel Kælling/ i 1600 og noget [?] Genf ved/ at hælde en Gryde Suppe i Ho-/vedet paa Savoyarderne. Prøven var/ lystig og jeg glemte at tænke me-/re paa Fødselsdagen. Jeg er spændt/ paa hvad Far har sendt. Jeg/ har nu haft tre Prøver paa den/ Historie jeg laver; det gaar allerede/ bedre; Fredag d 23 er Forestillingen/ men en Gang inden vil Jaques// se det. "Mon dieu - j'ai peur." Aa/ søde Søs - det er saa svært med/ Improvisation, jeg frygter at jeg/ ikke kan gøre det; men du forstaar/ jeg skal nok arbejde. Tænk dig, er det/ ikke modbydeligt; min Fødselsdags-/morgen er en Person gaaet hen i/ min Frakkelomme i Garderoben og/ har stjaalet 5 Fr; det er jo ikke/ en Formue, men det er uhyggeligt./ Der er flere Ting forsvundne. Paa/ Escaladefesten tror jeg jeg klæder/ mig ud i Pagedragt; jeg har Buk-/serne. Haaret ned ad Nakken med/ et Baand uden om, og saa laver/ jeg mig et lille Fløjsslag paa Ryggen//og en Baret. Du spørger om jeg/ har nogen Venner; - nej - ikke/ rigtig; den ungarske er sød og de/ to svenske ogsaa; men Venner er/ de ikke. Desværre er det ikke saa/ let for mig at faa Venner. -/ For dig gaar det lettere. Søs - / skriv mig nu virkelig snart - og/ send mig de Aviser som du har/ lovet ogsaa de andre Ting jeg/ har bedt dig om. - men især/ skriv. Du har slet ikke fortalt/ mig udførligt om Billedet og alt// det, og nu med Rejsen. Godnat min/ egen søde Ven. Jeg tænker saa meget/ paa dig. Jeg fik paa min/ Fødselsdag Brev fra Titte og Eggert/ og var naturligvis meget rørt jeg/ er saa spændt paa snart at/ høre gode Nyheder fra Titte./ Der har foresvævet mig en Anelse/ at hun maaske fødte mit Gud-/barn paa min Fødselsdag: hvem/ ved? Mandag rundt omkring er der/ skønt og hvidt; men i Gaderne Sjap./ Jeg sender forskellige Smaating hjem som Prøver/ uden Værd til Julen. Det gaar vist udmærket/ Skriv nu hurtigt hurtigt hurtigt- Et Kys fra din/ Irmelin."

Dertil kuvert påskrevet: "Melle Søs Carl-Nielsen / Frederiksholms Kanal 28/ Danemark Copenhague"

Fundet uden nummer ved revision november 2016.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Figur, smedejern

Genstand

Figur, smedejern

1860

Oplev vores museer

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.