Om genstanden
Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi.
"Damgaard d 28-7-1916/ Min egen kære Søsse!/ Saa jeg blev glad da dit Brev endelig/ kom. (skønt det jo egentlig ikke var saa særlig oprørt) men det var dog/ et Livstegn. Jeg synes godt om Foto-/grafierne, særlig synes jeg din Figur/ tager sig udmærket ud paa dem beg-/ge; paa den kan du bedst selv/ se, at du ikke er det mindste/ for tyk, dit lille Vrøvlehovede. Jeg/ gaar ud fra at det ene Billede/ er din Model; skønt det er meget/ utydeligt, synes jeg han ser ualmindelig// smukt skabt ud. Den lille sidste/ [?] med Noderne glædede mig/ saadan, da jeg deraf saa at det/ nu gaar rigtig godt med dit Ar-/bejde. Ja, kære du, det føler jeg/ og det saa jeg af dit Selvportræt,/ (skønt det ikke var helt vellykket)/ at du kan lave noget dejligt/ skønt - , du skal blot finde/ den indvendige, glødende Hvilen/ i sig selv. Jeg synes - altid naar/ jeg saadan er borte hjemmefra/ at vi to saa let maatte kun-/de skabe vores Forhold saadan,// som vi saa gerne vilde have/ det. - Gode Kammerater - ikke/ saa komplicerede Hensyn til/ alle Sider, mere Naturlighed/ i det Hele og mere Harmoni./ Saa tidt tænker jeg at vi to/ maa kunde gøre det. Men naar/ man holder saa meget af Far/ og Mor er det svært for de fordrer/ ubevidst saa meget selv. Jeg tæn-/ker bare Mor havde et Par/ rigtig gode Venner som hun/ brød sig om at opsøge, saa vilde// man ikke have de Samvittigheds-/skrubler ved at tage ud og besø-/ge andre. Ja for det er jo/ lidt unaturligt som det nu er./ Far er sommetider meget langt/ nede herovre, men jeg søger jo at/ hjælpe ham saa godt jeg kan./ Forleden Dag fik jeg et meget vittigt/ Kvad fra Eggert - aa jeg har saa-/dan leet af det; du skal se det/ naar jeg kommer hjem. Far og jeg/ bliver maaske en Dag hentet til Palsgaard/ i Deres Dampyacht. Min egen kære/ Ven, jeg tænker paa Koncerten i Aften./ Skriv hvordan det gaar og hvordan du har/ det. [skrevet på siden: Jeg længes saadan efter dig. - Irmelin]"
Fundet uden nummer ved revision november 2016.
