Om genstanden
Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi.
"Onsdag d 15 Sept./ Kære Søssen!/ Netop nu kom Brevet/ ind ad Døren; og nu skynder/ jeg mig at skrive saa du/ faar det i Eftermiddag./ Ja vist er Godfred et fint/ og godt Menneske i Virkelig-/heden; - men kære - det/ fortvivlede Familiesammen-/hold - som gør at han her/ ikke ser fuldstændigt frit./ Han vilde naturligvis selv// mene at han er fri for den/ Følelse fordi han kan se/ at de andre har den; men/ den er der dybt i ham og/ røber sig netop i dette her/ Tilfælde. For han har jo/ dog saa god en Forstand/ at han maatte kunde sige/ sig at den Kamp dengang/ du havde med dig selv/ retfærdiggør at du handlede/ som du gjorde. Havde du/ ingen Kamp haft, men blindt/ hen handlet uden Omtanke// kunde han maaske have/ haft Ret. Jeg har talt/ lidt med Mor ikke om De-/tailler - men forklaret/ hende lidt hvordan jeg/ mener at Emil er; at han/ er umaadelig streng overfor sig selv og dig, og slet ikke/ som Mor er tilbøjelig til at/ tro - en temmelig let hvad/ man kalder "Kunstnernatur"./ Jeg tror det gik lidt op for// hende og det var helt godt./ I Gaar Aftes mødte jeg/ Gudde paa Gaden. Jeg/ kan ikke sige dig hvor det/ Møde bagefter ærgrede mig/ for Gudde var meget ufin./ Nu skal du høre. Jeg stand-/sede hende og sagde at/ du vilde gerne høre fra hen-/de - hun sagde aa hun havde/ saa tit villet skrive; jeg( maatte endelig fortælle om/ du havde været i Tyskland?/ Jeg sagde at det fortalte//du nok selv om; saa sagde/ hun at du havde jo talt dengang/ saa meget derom - saa tænkte/ jeg jeg maatte hellere sige/ at du havde været der men/ mere vilde jeg ikke sige./ Om du havde besøgt dine/ Venner - jeg sagde stadig/ at du vilde nok selv sige/ saa meget du vilde. Saa/ blev Gudde pludselig kølig/ og lidt fornærmet men blev/ ved me sit "at det var/ saa ærgerligt" naar man/ vidste noget og saa ikke vide/ det hele ogsaa for dem hun hav- [skrevet på siden:]og jeg til Carl Meyer. Jeg skriver snart igen/ Stort Kys fra din Irmelin// de sagt det til. Jeg spurgte/ hvem hun havde sagt det til./ Jo - Helga M. Jeg syntes/ at mærke en ganske simpel/ skuffet Nysgerrighed. Saa/ sagde jeg hun maatte ende-/lig ikke snakke med nogen/ derom. Hun spurgte nemlig/ om det var en Hemmelighed/ mere. Tænk inden faar at vide/ om det er en Hemmelighed/ snakker hun altsaa med Holm./ Sig hende ikke den rigtige/ Sammenhæng hun sludrer/ meget det mærkede jeg. Sig blot/ at du var hos dine Venner og/ saa færdig. - Tænk at Schousboe// [skrevet på siden:] sagde saa meget, men nu maaske er det godt at/ blive rusket lidt i en gang imellem. I Aften skal Far"
Dertil kuvert påskrevet: "/Frk Anne-Marie Carl-Nielsen/ Fuglsang/ Lolland/ Flintinge"
Fundet uden nummer ved revision november 2016.
