Om genstanden
Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi.
"København d. 29-Sept. 1915/ Kæreste Søsse!/ Saa kommer du jo meget/ snart - det var dejligt;/ for kære Barn - jeg/ synes at vi maa dog/ bedst kunde hjælpe hinanden/ Du ved at Far idag har/talt med Vilh. Hansens - og faaet/ at vide at Emil kommer/ hertil i Nov. for at spille/ paa Kapelkoncert. Det er/ mig mere og mere klart, kære// du, at der maa være gaaet/ Breve tabt nu dernede fra./ Jeg har tænkt saa meget/ over hvad du skrev; saadan/ noget som at han ikke/ mere skulde bryde sig om/ dig; jeg har tænkt baade/ hvad der talte for og imod/ og kære man er jo tilbøje-/lig til at tro det værste/ i saadan et Tilfælde - / men én Ting slaar alle/ disse Tvivl til Jorden - det/ er mig saa klart, - og det// er, at hvis det virkelig/ skulde være Tilfældet at han/ ikke mere brød sig om/ dig, saa vilde han aldrig/ afbryde det paa en saadan/ fej Maade; for det vilde/ være fejgt af ham som ellers/ har fordret Ærlighed helt/ igennem. Og det er jeg saa/ aldeles overbevist om han ikke/ er - og det er du ogsaa./ Jeg vilde blot skrive dig/ dette fordi det stod saa// klart for mig. Men nu kom-/mer du jo hjem; du skal/ ikke frygte dig for Mor. Jeg/ vil hjælpe dig helt igennem/ og saa skal det gaa. Tænk/ at han kommer. Giv din/ Adr paa selve Posthuset/ inden du rejser, saa bliver/ Brevene slet ikke forsinkede./ Paa Gensyn min egen lille/ søde Søster. Jeg føler som/ havde jeg titusinde Men-/neskers Styrke naar jeg/ tænker paa at hjælpe dig./ Hils Bodil og et Kys -/ fra Irmelin. [skrevet på siden:] Broder bliver konfirmeret paa Søndag. Vi skal gøre det/ rigtigt festligt for ham."
Dertil kuvert påskrevet: "Frk Anne-Marie Carl-Nielsen/ Fuglsang/ over Lolland/ Flintinge St."
Fundet uden nummer ved revision november 2016.