Om genstanden
Brev fra Carl Nielsen til Bodil Neergaard.
"11-6-13./ Kære Bodil!/ Du er virkelig sød imod os/ alle. Tak for Dit kære Brev/iforgaars. Jeg bliver altid/ glad naar jeg ser Din Haand-/skrift som jeg vilde kunne/ kende blandt Tusinde./ Det er rigtigt hvad Du/ siger angaaende Søs. Hun/ spiser altfor lidt og det/ er min Sorg næsten daglig/ herhjemme. Jeg kan ikke/ komme under Vejr med hvad/ det er, der gør det. Om det// hvad Marie mener - maaske skulde/skrive sig fora at nogen har sagt/ til hende engang at hun blev/ for fed og tyk og det nu er bleven/ hende naturligt at sulte eller det/ virkelig er saaledes at hun ikke/ trænger til mere Dagen igennem./ Jeg haaber Appetiten vil blive/ bedre med lange Fodture i Norge./ Tror Du ikke ogsaa?/ Ihvertfald haaber vi det og/ saa har jeg isinde at tale med/ hende derom. Jeg skal ikke næv-/ne at Du har skrevet derom./ Søs er jo henrykt for at være/ hos Jer, kan Du tro.// Jeg fik forleden Dag Brev fra/ Niels Rudolph i Leipzig og sendte/ ham strax et langt Brev til/ Gengæld. Han er lykkelig i sine/ Omgivelser, fortæller om Röntgens/ Søstre, sine Lærere og Konservatoriet/ og alting dernede. Jeg haaber/ det gaar ham godt, men han/ skriver ikke noget om hvorledes/ hans Sangstemme udvikler sig,/ det var dog vist her hans/ Fremtidshaab var størst./ Maaske er det en Forglemmelse./ Han er et meget tiltalende/ Menneske som man ikke// kan andet end holde af og/ ønske alt godt./ Dine Asparges var udmær-/kede og smagte dejligt. Tak/ for dem./ Vil Du sende Søs hjem til/ Fredag Eftermiddag, eller senest/ Lørdag Formiddag, da vi skal/ afsted om Søndagen./ Mange kærlige Hilsener fra/ Marie til Dig og Viggo/ Din hengivne/ Carl Nielsen/Hilsen til Søs og jer alle ogsaa/ fra A.O."
Dertil kuvert påskrevet: "Fru Bodil Neergaard/ [med anden skrift]: 11 Juni 13/ Fuglsang/ pr/ Nykjøbing F. [overstreget]"
Fundet uden nummer ved revision november 2016.