Billede

Brev fra Carl Nielsen til godsejer Viggo de Neergaard

Inventarnummer
CNM/2016/0450

Om genstanden

Brev fra Carl Nielsen til Godsejer Viggo de Neergaard.

"Vodrofsvej 53/9-9-11/ Kære Ven! Tusind Tak for/ Billederne som jeg blev meget glad/ for. Jeg havde glædet mig længe/ til at se hvad det var blevet til./ Det af mig og Familien synes jeg/ godt om; maaske det kan kopieres/ lidt lysere og ihvertfald vilde/ jeg være Dig meget taknemmelig/ for et Par Aftryk endnu, da/ der er Rift om dem! Det med/ de to Plader paa er virkelig mor-/somt, thi hvad man ikke faar/ paa den ene Led det kommer/ jo paa den anden. Jeg beder/ ogsaa om et Par mere af det, eller/ Du maaske vil laane mig Pla-//derne, saa kan jeg selv kopiere./ Jeg kjender godt Fru Liebmann/ og takker for det kønne Billede./ Jeg maa sige at Din Fotograf-/Øre er glimrende kommen til sin/ Ret i flere af Billederne, navn-/lig er det af de polske Arbejdere/ fortrinligt, ligeledes det hvor An-/gul og Röntgen spiller Schak./ og den af Gerda Hammerich./ Irmelin er ivrig til at/ studere i Bogen som Du sendte/ hende, jeg tror Du faa en dyg-/tig Medhjælp i hende ad Aare./ og det glæder altid de gamle Forældre/ naar Ungerne gjør sig nyttige./ Naar Du nu kommer til Byen/ saa skal vi da prøve en Plade/ hos os; vi har jo en lille Have/ med godt Lys. Kommer Bodil/ ikke ogsaa herover efter hendes/ Tur til Skagen? Hils hende/ paa det kærligste fra mig,/ jeg er saa taknemmelig for/ vort Ophold paa Fuglsang iaar og/ jeg længes allerede efter næste Gang./ Jeg har haft en Del at gjøre/ i Begyndelsen af Saisonen, men/ det gjør jo ikke noget blot/ man er rask. Fra Nina Grieg/ havde jeg et yndigt Brev for// et Par Dage siden. Marie er/ rejst til Hannover for at modellere/ den omtalte Hest, jeg venter Brev/ fra hende en af Dagene./ Vi glæder os alle til at se Jer/ herinde og jeg synes virkelig at/ jo mere Tiden gaar jo mere hører/ vi sammen i Liv og Venskab./ Derfor blev jeg ogsaa meget glad/ for Dit Brev og jeg vil blot sige/ Dig at paa Fuglsang er der altid/ godt at være enten der er mange/ Mennesker eller I er ganske alene./ Mange hjertelige Hilsener fra os/ allesammen til Bodil og dig selv/ fra Din hengivne/ Carl Nielsen./ Hilsener til Tante Bolette/ fra mig og Børnene!!"

Dertil kuvert påskrevet: "Hr Godsejer Viggo de Neergaard/ [med anden skrift:] 9 Sep. 11/ Fuglsang/ pr/ Nykjøbing F." Bagpå skrevet: "Hilsen fra Olriks!"

Fundet uden nummer ved revision november 2016.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Champagneglas - 'Broderens skål'

Løsøre

Champagneglas - 'Broderens skål'

1845

Oplev vores museer

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.