Om genstanden
Brev fra Carl Nielsen til Anne Marie Telmányi.
"Kjøbenhavn den 22d Februar 1911/ Min egen Søs! Tak for Dit Brev som glæ-/dede mig meget. Mor og jeg havde været til/ Middag hos Scavenius, saa laa Dit Brev da/ vi kom hjem og det blev saa læst højt da/ vi var i Seng. Det var en lille morsom/ Tegning Du havde lavet af Miss W. og/ Mor lo saa fornøjet af det Indfald./ Det var da godt Du kom ud over Din/ Influenza og Du skal ikke være kjed/ af noget, det skal nok gaa alt sammen./ Du har jo saadan Lyst til at arbejde/ og se og lære alt og selv det strenge og/ haarde kan være godt for noget. Op/ med Humøret, vi ses jo snart allesam- [skrevet på siden: Det var morsomt om Du lavede et godt Selvportræt]//men og Du er jo vores egen stolte, tapre/ Pige. Naar Du kommer hjem kan vi/ rigtig tale om vores Planer. Tak for Forespørg-/sel om min ny Symfoni. Jo, det gaar godt/ fremad. Jeg er nu midt i Finalen. -/Den sidste Sats i en Symfoni er, synes jeg/ i den nyere Tid ligesom bliver vanskeligere at skrive/ og jeg tror det ligger i, at de gamle havde/ nu engang slaaet fast at det skulde være/ et Stykke af lettere Indhold og saa blev/ denne Ide tilsidst til en Art Vanefore-/stilling og gik ud over Indholdet, naar/ man paa Forhaand ligesom var præpareret./ Nu har jeg imidlertid funden en Udvej/ for min Symfonis Slutningssats. Jeg tror/ mit Tema er godt. Det er holdt i en// bred, fremadskridende, festlig Stemning/ hvori der hele Tiden arbejdes af Kræfter/ der paa en Maade ligner det der i en Fuga/ af Bach tilsidst betager, selv om han man-/ge Gange begynder med et Tema der i/ strax kan forekomme En helt tørt og/skematisk (dog altid sundt som et kedeligt/ Madæble kan være det af Udseende) Du synes/ vidst jeg udtrykker mig altfor omstændeligt/ naa. Du forstaa mig jo nok. Jeg forresten/ været syg nogle Dage imedens Mor var i/ London, men nu er det bedre. Det var/ Synd at hun havde den Skuffelse i Lon-/don, men det er jo dejligt at hun ikke/ er det allerringeste afficeret deraf selv. Hun/ er nu en Knop. Ja, vi havde Besøg/ af Dohnany og senere af en meget berømt// nyere Klavervirtuos, Friedmann, som spillede/ eminent teknisk. Han var henne og høre/ "Maskarade" som han var meget begejstret/ for: [?] ganske én til Middag hos/ os en Dag. Frk: Herløv kjendte ham/ fra Wien og var ogsaa sammen med ham/ tillige med Alfred Hansen og mig en Aften./ Desuden har her været to svenske Kunstnere/ i Byen: Komponisten Wiklund og Violinspilleren/ Kjelström. De spillede min Sonate udmærket/ til en Concert og har gjort megen Lykke med/ den i Stokholm. Det glæder jo altid Sonatens/ lille Fader. Axel og Sophie spørger saa/ meget til Dig, sommetider læser vi noget af/ Dine Breve for Dem. Fra Fru Grieg og/ Tonny skal vi hilse. De bor paa D'Angleterre/ i vi ses af og til. Hans Børge og min/ Fader har ogsaa bedt mig hilse Dig/ mange Gange. Vi skriver igjen/ en af Dagene./ Mange Tusinde/ Hilsener Din Fader"
Dertil kuvert: "Miss Anne Marie Carl-Nielsen/ 43 Harleystreet/ London W." Bagpå skitse af kvinde i blæk.
Fundet uden nummer ved revision november 2016.
