Om genstanden
Brev fra Carl Nielsen til Anne Marie Telmányi.
"Damgaard 18-6 [NB fejldateret jf poststempel på kuverten]-16./ Min egen, kære Søs!/ Jeg lever i uhyggelige Drømme. Forleden/ drømte jeg at Moder var død og jeg skulde/ til Begravelsen og kunde ikke bane min/ Vej igennem Mængden. Tilsidst kom jeg/dog ind i Kirken og sad helt ukendt i/ et Hjørne og græd saa forfærdeligt. Saa/ bagefter gik jeg ganske alene ud af/ en trist Landevej i min Fødeegn/ og græd og jamrede og der var ingen/ Ende paa min Sorg. Da jeg vaagne-/de kunde jeg ikke holde op igen./ For et Par Dage siden drømte jeg/ at jeg gik med Irmelin op ad en/ Trappe. Pludselig hørte jeg et Brag,/ og saa var det Irmelin som var/ styrtet ud over Gelænderet og dybt/ ned. Hun var frygtelig tilredt og hendes/ Hoved var tykt og blodigt og sad helt// skævt, men I vilde skjule det og/ smilede saa underligt for at trøste os./ Kære Søs! Lad mig høre fra/ Dig. Hvad siger Moder? Tror Du/ ikke hun vilde skrive mig et lille/ Ord. Jeg maa jo ikke. Prøv at spør-/ge Moder om hun ikke vil skrive/ et Par Ord til mig. - Jeg har/ skrevet nogle nye Viser til Laubs/ og min næste Samling, da Laub/ bliver ved at bede mig derom; men/ eller er jeg umulig til Arbejde for/ Tiden. Der hænger jo et Damokles-/Sværd over mit Hoved. Vil Moder/ lade det falde? - Ja, stor og skam-/melig Uret har hun lidt og er det dog// ikke skrækkeligt at det enenste Menneske/ jeg holder dybt og inderligt af er jeg/ kommen til just at gøre Ondt imod. Andre/ har jeg ikke gjort Ondt imod, for de vid-/ste at jeg kun holdt af Moder og kun-/de tage sig iagt og lade være at friste/ mig; men Moder har jeg ene gjort Uret/ imod, fordi hun kunde intet vide om/ andres Frækhed og min egen Svaghed/ paa et Punkt som for mig intet/ betød. Men brænd ogsaa dette/ Brev, min egen Søs; jeg trænger blot/ til at udøse noget for Dig, da vi/ to nu har begyndt at udtale os for/ hinanden. Irmelin skal have/ Ro saa jeg taler kun om det [indskudt: med hende] som/ maaske kan opmuntre./ Du maa ikke blive træt af at/ høre det samme, min egen Søs.// Men prøv at spørge Moder om hun/ ikke vil have et Ord med naar Du/ skriver. - / Og lad mig saa høre om Dig/ selv, kære Søs. Du ligger mig paa/ Sinde i al Din Færd og med alle/ Dine store Evner. - Bliv klar, for-/fin Din Følelse og Tanke, lad ingen/ Tanke og Handling faa Magt over det/ hedeste i Dig, som Du har den mindste/ Mistanke til. Men jeg vil ikke være/ Raadgiver paa en Maade, men nok sige/ hvad jeg ved gennem Smerte af brændte/ Saa der ikke vil lukke sig. - Min/ egen Søs! Skriv snart! Skriv snart!/ Jeg er saa urolig, men ingen aner det./ Du skal brænde dette"
Dertil kuvert: "Malerinde/ Frøken Søs Carl-Nielsen/ Frederiksholms Kanal 28A/ Kjøbenhavn".
Fundet uden nummer ved revision november 2016.
