Om genstanden
Brev fra Carl Nielsen til Anne Marie Telmányi.
"19-9-14/Kære, søde Børn! Ja, det er svært/ for mig at skrive til Jer. Det er en/ Overvindelse fordi jeg vilde helst/ krybe i en Hi og sove bort fra/ alting og især fra mig selv./ Fred, Fred og Søvn saa ingen kan/ gøre En noget og men ikke plager/ sig selv og andre. Se nu! Ogsaa/ disse Ord burde jeg ikke skrive og/ sende Jer, thi jeg ved jo de vil gøre/ Jer ondt; men saa ringe er det/ med mig at jeg kun tænker paa mig/ selv og min egen Vaande og plager Eder dermed. Hvad skal det dog/ blive til! - Imorgen Kl 2 skal/ Moder og jeg op til Overpræsidiet [skrevet på siden:] Den Pakke Noder Emil taler om, beder jeg om Du/ vil aabne og sende Afsenderen tilbage ifald det/ ikke er vigtigt at jeg faar det.//og have den Separation i Ord. Moder/ ønsker det og jeg ser, det er nødven-/digt for hendes Fremtid, ja, for hen-/des Liv og jeg kan jo ikke være hende/ til nogen Hjælp, da hun nu engang/ har tabt Tilliden til mig og med/ rette fra hendes Synspunkt. - Men/ et forfærdeligt indre Tryk lider jeg/ under og jeg kan naturligvis ikke/ i Længden holde det ud og Mo-/der kan jeg ikke undvære. Jeg kan/ ikke undvære hendes Venskab, hendes/ Aand, den levende varmtrullende/ Impuls der strømmer fra hende, ja, hendes Fejltagelser, Overdrivelser/ Modstand og Vrede er altsammen/ noget der bunder i den samme// rige Kilde og bliver derfor helt sym-/patiske og ihvertfald aldrig haarde eller/ grimme. Alt dette beundrer jeg hos/ Moder og saa maa I vide at hun/ er det eneste Menneske paa Jorden jeg/ virkelig har elsket, saadan virkelig./ I kan jo nok forstaa at det/ er meget svært for mig i denne Tid,/ikke sandt, og jeg ved, at I vil/ nok tilgive mig at jeg ikke har/ skrevet. Jeg har bogstaveligt/ talt ikke kunnet, eller rettere:/ jeg har slet tænkt derpaa, hvilket/ er endnu ringere. -/ Hvorlænge tror I I bliver i Ska-/gen? Kan I sende mit et/ Telegram derom - - - saa/ nu maa jeg slutte. Tusinde/ Hilsener fra Eders/ Fader"
Fundet uden nummer ved revision november 2016.
