Om genstanden
Brev fra Carl Nielsen til Anne Marie Telmányi.
"Damgaard 2-III-26./ Min kære Søs! Tusind Tak for Dit/ søde Brev. - Vil I omgaeende (samme/ Dag) sende mig et lille Ord og sige mig/ bestemt naar Emil rejser. Er det Søn-/dag Formiddag eller Aften? Det er/ nemlig muligt at jeg kan være hjemme Søn-/dag Morgen med Kolding-Damper/ men hvis han nu rejser om Formid-/dagen ved jeg at jeg vil være saa/ urolig at Damperen skal komme for sent/ o.l. og jeg ikke træffer ham at jeg/ kan risikere et Smerteanfald og begyn-/de forfra igen. Ja, det er gaaet op/ for mig hvor stor Rolle det sjælelige/ spiller. Jeg skammer mig over dette,/at man ikke er Herre over sit eget/ Sind! Ja, først nu begynder jeg at/ kende mig selv. Det er trist fordi/ det jo er noget sent men der er dog den// Trøst at jeg derved ligesom Jer andre/ (alle mine) med større Forstaaelse og ligesom/ med mere Menneskelighed og dybere Kendskab./ Det hele er svært, svært! Jeg kan/ ligge og tænke mig til Smerter og/ Uro - dog i de sidste Dage gaar det/ bedre - og jeg kan harmes over saa/ meget og tænke at nu gaar det og/ det galt; derfor har jeg ikke heller/ turdet sende Nøglen til Vognen og dog/ vilde jeg saa gerne glæde Jer. Dette kan/ ingen forstaa og I allermindst, naturlig-/vis, men jeg vil hellere dø i Løbet af et halvt Mi-/nut end begynde forfra igen./ Altsaa min egen Søs og Emil:/ Send mig strax nogle Ord om den sidste/ Frist for Emils Afrejse, saa takker/ jeg Jer mange Gange./ Det gaar nok. Hvorlænge/ bliver E. i Ungarn?/ Tusind kærlige Hilsener/ Eders Far".
Fundet uden nummer ved revision december 2016.