Om genstanden
Brev fra Carl Nielsen til Anne Marie Telmányi.
"Damgaard 27-4-28/ Kæreste Søs! Det var virke-/ligdejligt at faa Brev fra Dig,/ men jeg sendte igaar et lille Brev/ til Emil og bagpaa satte jeg:/ "skriv lidt"; saa har jeg nu faaet/ daarlig Samvittighed og nu siger/ jeg: "skriv ikke" for det bliver/ virkelig for frækt af mig at/ forlange mere. Jeg har det jo/ aldeles udmærket og arbejder godt/ paa min Klarinethistorie og desuden:/ jeg kommer jo hjem paa Tirsdag!/ Du skriver at Du ikke rigtig/ kan komme igang med Arbejde/ men at "nu vil jeg begynde saa/ smaat".//Det er rigtigt at begynde saa smaat,/ eller rettere: jeg tror det altsammen skal/ komme som det selv vil. Absalon vilde/ ikke være Ærkebisp i Lund men de tog/ ham bogstavelig (rent legemligt) og satte/ ham op paa Bispestolen og hvad sker:/ han blev en glimrende Bisp. Vore/ Evner skal nok komme frem, det kan/ ikke nytte at vi overeksponerer dem./ Lille Nielsen er klog, men ifald lille/ N. ikke samtidig var klar over - eller dunkel/ over - at han ogsaa var et Fjols i/ samme Grad som han er det andet,/ saa stod det vel stille i de Strøm-/me som helst skulde bevæge sig/ i lille Nielsen. Se, nu er han ovenikø-/bet virkelig overklog! Hvad saa?// Jo, saa maa der være et Lag hvor han/ er overdum, ellers er der ingen Kontrapunkt./ Men hvad saa nedenunder dette igen?/ Lad nu bare være: / Min egen Søs! Vil Du hilse Emil/ og takke ham for Anvisningen med/ Vognen; men foreløbig vasker jeg den/ da der næppe er nogen her i Frede-/ricia der har den "polish". Jeg kommer/ jo hjem snart. Ifald I ser Furtwänglers/ saa hils dem. Jeg skriver til Moder/ mindst hveranden Dag selv om det kun/ er et Kort; det er godt at Du har/ skrevet til hende. Dem der rejser/ trænger aller mest til et Ord./ Altsaa: skriv endelig ikke mere til mig/ selv om - a - t - - D - - u/el - - - ler - - Aa - - o - / u - ö - - ce - - em - il/ tell - - my - - ma- - ny - - /sto - - - ries!/ Eders/ C. Nielsen
Fundet uden nummer ved revision december 2016.