Om genstanden
Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi.
"Hellerau d. 11te April 1913./ Kæreste kære Søsse!/ Det har været Anias Fødsels-/dag i Dag og nu i Aften har/ jeg været der; kære lille du,/ jeg sidder her i vores Helleraues-/værelse i Natkjole og tænker, tænker paa dig. Brevet maa/ afsted i Morgen tidlig. Jeg/ har for resten noget morsomt/ at fortælle dig; men jeg tror/ ikke det er værdt at du for-/tæller det Far og Mor, for det/ kunde være at de ikke syntes/ om det. Ved du, i Forgaars/ var jeg henne i Teatret og/ se den "blaa Fugl". Det blev/ ikke rigtig godt spillet og vi/ var alle lidt misfornøjede; / saa fik vi pludselig, Jessie/ (du ved hende du desværre ikke/ fik at se) Troelstra en ung/ Lærer her og jeg den vilde Idé at gaa i Trocadise./ Kære Barn, hvor det var grin-/agtigt. Vi vidste i Grunden/ ikke rigtig hvordan det var// inden vi gik derhen. Vi kommer/ derhen og ind i et ret smukt/ Lokale i moderne Farver, rød-/lilla og grønt og med rødlilla/ Silkeskærme for Lyset, saa/ der var et behageligt dæmpet/ Lys. Rundt omkring ved smaa/ Borde sidder mest Herrer med/ Champagne. Damer er der ogsaa./ Men kære, hvilke. Sminkede,/ halvnøgne. Det hele var ind-/rettet saa det virkede saa/ lidt som muligt som et offent-/ligt Sted. Der var ingen Tri-// bune men Sangerinderne som sad/ rundt omkring blandt Herrerne/ blev raabt op, og stod de blot/ ud midt paa Gulvet og sang./ Og hvad de sang, uha, uha./ Skrækkelige Sager. Og saa dansede/ man med disse Damer og saa der-/ude midt paa Gulvet, hvor/ der ingen Tæppe var. Aa det hele/ var frygtelig komisk at se. Og/ ved du, det var saadan en rigtig/ Natkafé. Midt i det hele der-/henne hører vi pludselig/ nogen der bliver lidt højrøstede// 5/ og en to tre hører vi et Klask/ og en faar en Lusing; han/ staar op rasende, og nu skal/ der være en Duel. Den tykke/ Vært, og alle Kelnerne stimler/ sammen, røde i Totterne og/ snakker og gestikulerer med de/ to stridende. En lille rosafarvet/ Wienerinde, paa Grund af hvem/ den ene [?] i Kjolen og den/ tykke Vært stiller sig som/ en Mur imellem dem og endelig// gaar han der fik Lusingen ud/ og forhandler med en Ven af/ Modparten, og det bliver saa/ aftalt at der ingenting skal/ ske. Men det var et spænden-/de Øjeblik. Ved du, det er godt/ at vi ikke i Berlin gik i/ "Palais de danse", for vi havde/ uden Herre haft det ube-/hageligt. Kære, kære lille Søsse/ det er et dumt Brev men/ jeg er nu saa søvnig. Aa/ hvor var jeg glad for dit Brev./ Og ogsaa hver Gang du skriver/ om O. er det saa dejligt. For/ du er jo denne eneste af hvem jeg hører/ [skrevet på siden: om ham. Jeg har skrevet. Skriv alt,/ alt hvad du hører desangaaende. Og saa// naar du skriver om Sommeren hvor dejligt/ vi skal have det. Der er slet ikke saa længe til.] [skrevet på siden over flere sider 1-4: Det er pludselig/ Frost og lidt/ Sne og/ Storm Storm/ Storm/ + Jeg skal hilse dig fra alle her ogsaa/ Mouche. Hils Mor rigtig rigtig mange/ Gange og tak for Pengene. Men husk det.// Jeg skriver snart selv til hende og Far/ og HB og lille Maren. Vil du nok besørge/ det sendt ned til mig som du ved, min Lærreds-// frakke de smaa sorte Sko og en Daase/ Pudder. Jeg haaber ikke det er for besværligt, hvis// du kan finde Far's "Børnestykker" saa læg/ dem indeni. Lille søde Søsse, Godnat, Godnat/ fra Irmelin]
Dertil kuvert påskrevet: Til/ Frk Søs Carl-Nielsen/ Vodrofsvej 53/ Dänemark. Kopenhagen.
Fundet uden nummer ved revision februar 2017.
