Om genstanden
Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi med tilhørende kuvert. Stemplet 25.3.11. Adresseret til: "Miss Anne-Marie Carl-Nielsen/ 43-45 Harley Street/ London W"
"25-3-1911/ Kæreste lille Søsse!/ Ah - lad mig i Tankerne/ rigtig omfavne dig. Du aner/ ikke hvor jeg længes efter Dig;/ det er som om Længslen netop/ vækkes saa meget stærkere/ ved det at jeg ved at du/ snart kommer. Jeg trænger saa/ dan til at snakke med dig/ for du er dog en af dem der for-/staar mig bedst. Er din Læng-/sel ikke ogsaa blevet stærkere./ 1000 Tak for dit Brev, hvor// du fortalte alt det om Blickfeld [?]/ det var saa morsomt at høre/ om. Den arme Stakkel har nok/ ordentlig maattet spendere. Og/ jeg synes sandelig at det var/ kønt af Dem. Du ved ikke hvor/ det er komisk at læse i dit/ sidste Brev til Far at du/ føler dig nervøs og usikker over-/for Far fordi han ikke skriver/ til dig. I Virkeligheden hvis/ du kunde se hvordan det/ staar til, saa vilde du// snarere føle dig seig og sikker./ Man burde jo egentlig rejse/ for at man kunde blive lidt/ afholdt. I Gaar var der/ Ferniseringsdag i den Frie/ Udstilling og Mor har faaet begge/ sine Kalkuner færdige og udstillet/ i Gips (gullig). Og tænk hvor hel-/digt at hun straks har/ faaet den ene solgt i Bronze/ til Galleriet. Hun var lige-/ved at faa dem begge to solgt;// men saa var der en Idiot der/ sagde hvad de skulde med mere end den ene. Saa købte/ de den der strækker Hovedet/ frem og opdager en Høg. Mor/ Maren og jeg var til Fernisering./ Far var nemlig til en Prøve/ Strauss holdt. Bagefter invi-/terede Mor M og mig paa/ Bristol til Chokolade. Du kan/ ikke tænke hvor vi maa/ have taget os komiske ud./ Maren meget provinsiel med en// 2/ lille sort Hat der sidder skævt/ og vipper paa tre Haar. Mor/ med lille paa Hatten et lilla/ stribet Liv, sort Frakke der staar/ aaben sort Fløjlsnederdel og/ midt paa Maren hænger en/ rundt nærsk Fru Finne Taske/ i gulrøde og gule Farver; ganske/ Forfærdeligt gloede den til det/ lilla Liv. Jeg var den eneste der/ var nogenlunde menneskelig/ at se paa. Om Aftenen/ var Mor og jeg saa til/ Strauss Koncert. Richar Strauss// dirigerede først to Numre af/ Beethoven og derpaa to af sig/ selv. Et mægtigt Orkester/ havde han paa 116 Mand/ og det klang naturligvis fyldigt/ og varmt. En dejlig Klang/ var der og han dirigerede rigtig/ godt, ikke noget overvældende./ Men naturligvis himler man op/ om ham her. Hans egne Styk-/ker synes jeg ikke der var meget/ ved. Morsomme Klange, men det/ var tarveligt og sløjt med// Melodierne. Du kan tænke/ dig det ene Stykke hed "Tod/ und Verklarung", og i Program-/met stod der trykt en hel/ Klammams om hvad han vilde/ udtrykke i Musikken. Indholdet/ var saadan noget som,/ En Mand ligger paa sit/ yderste, han har lige haft store/ [?] og ligger nu med et/ Smil som lader ane at han/ tænker paa sin Barndom. Saa/ tænker han paa sin Ungdom/ sin Mandom og dens høje Maal,// men den brutale Verden stander/ ham og han naar det aldrig./ Nu begynder Dødskampen og/ til sidst ender det hele med et/ saligt Smil. [?] Manden ser/ nu hvad han ikke saa i Livet/ Verdens Forløsning, Verdens Forklarelse./ Du aner ikke hvor saadan en/ Historie virker idiotisk til et Styk-/ke Musik. Tænk, hvis engang/ denneher Recept blev væk, saa/ var der ikke et Menneske/ der vilde kunde høre at den/ Musik netop betød det. Ethvert// 3/ Menneske vilde opfatte det paa/ sin Maade, og der var vist ikke/ to der fik det samme ud/ af det. Da vi havde hørt/ Koncerten, tog Mor og jeg/ hen til den Frie Udstilling/ hvor der var Ferniseringsfest./ Men der var ikke saa mange/ som der plejer at være og de/ der var kendte vi ikke saa/ mange af. Jeg talte lidt med/ Sigurd Swane og skal hilse./ Jeg vil sige dig, den Tone er/ er blandt de Unge derhenne er// væmmelig lummer. Altid Herre og/ Dame, Herre og Dame. Ingen/ Vittighed eller Aandfuldhed/ eller Gemytlighed. Kun Kummerlig-/hed [?] En Herre der danser med/ en Dame paa Armene eller/ de sidder paa Skødet af hin-/anden o.s.v. Det hele er saa/ Aandsforladt. Synes du ikke/ at det er ækelt og sørgeligt./ Men saa faar jeg altid/ den Fornemmelse bagefter, naar/ jeg har set det, at vi to/ lille kære Søs, vi vil holde hin-//anden i Haanden og danse/ ranke og fri gennem det hele./ For det der er grimt. Derfor/ kan der jo godt være noget/ smukt til, og det skal man/ søge, nej ikke søge; men gribe/ naar det kommer. Jeg tænker/ saa ofte, at vi to maa kun-/de hjælpe hinanden meget/ mere end vi har gjort./ Vi vil være to rene frie/ Piger. - - Jeg tænker nu saa/ ofte paa den Tid du kom-/mer hjem aa - hvor skal/ det blive godt; men Søsse der/ er en Ting jeg vil bede/ dig tænke godt over og det/ er med Hensyn til dit Ar-/bejde naar du kommer hjem./ Pas endelig paa at det ikke gaar/ saadan at du, fordi du nu/ har været afspærret fra det saa/ længe, ikke tar altfor for-/færdelig kraftigt fat, saadan/ at din Energi bliver opbrugt/ selvom du maaske i Øjeblik-/ket synes at den er uud-/tømmelig. Farvel kære lille Søs - / tænk nu over det fornuftigt./ Hils alle som er gode ved dig.// [skrevet på siden over flere sider] Hvor var det morsomt med Casals. Det var/ da netop godt at du gik derned. Kunde han virkelig// huske dig. Det var slet ikke paatrængende efter/ min Mening. Og det var ogsaa morsomt med Kjolen.// Husk at skrive til lille Børgemands Konfirma-/ tion det er Palmesøndag den 9ende April. Kys fra din/ Irmelin."
Fundet uden nummer ved revision september 2017.
