Om genstanden
Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi.
"2-11-1910/ Kæreste lille Søs!/ Mange tusinde Tak for dit/ Brev som jeg virkelig blev/ forfærdelig rørt over. Jeg hav-/de slet ikke troet at du/ vilde skrive til mig især/ ikke efter det du skrev til/ Far; men nu blev jeg jo/ saa meget des gladere. Jeg/ synes det er kedeligt at du/ er saa lidt glad over at / være der; og jeg kan ikke/ tro at du kan fortryde at/ du er kommet derover. Du har// vist ikke tænkt rigtigt/ over Sagerne. Du maa prøve/ paa om du ikke kan se/ paa din Stilling ligesom ude/ fra. Det kan jeg maaske/ bedre og nu skal du høre/ hvad jeg faar ud af det./ I London findes der jo/ samlet saa meget af den/ aller allerbedste Kunst som/ der vel ikke findes i no-/gen anden B. Og tnk,/ det har du allerede nu/ Lejlighed til at se og stu-/dere. Hvis du ikke var kommen/ paa det College kunde det maa-// ske have varet mange/ Aar inden du var kommet/ derover. Far og Mor var der jo/ først nu for 1ste Rang. Det/ er dog en saa uhyre stor/ Fordel ved det hele. Og saa/ det at du nu lærer Engelsk/ saa du kan klare dig alle/ Vegne. Det vilde dog have/ været ærgerligt nu du først/ skulde have lært det om/ nogle Aar; for saa var/ din Tid dig sikkert meget/ mere kostbar end den er/ nu. Lad saa være med at// tænke paa alle de smaa/ Ubehageligheder der følger med/men tænk paa alt det du/ har set og lært naar du/ kommer hjem igen. Og saa/ det Pust af virkelig Verdens-/by som du har været midt i. Naar du tænker lidt over/ det saa mener du sikkert det/ samme som jeg at Resulta-/tet af det hele langt opvejer/ Længslen efter at komme hjem/ og din Ensomhedsfølelse. Nu/ er Mor jo kommet hjem og/ Gud bedre os - for Hjemkomst./ Hun har forstuvet sin Fod// paa Bloksbjerg. Nu ligger/ hun herhjemme i Sengen og/ er saa urimelig og uretfær-/dig som aldrig nogensinde/ før. Og jeg siger dig kun/ at du maa være glad over/ ikke at være hjemme. Du/ skrive at jeg skal fortælle/ lidt om hvad jeg tænker og/ følger og saa maa jeg ogsaa/ skrive dette, skønt det vist/ ikke er rigtigt af mig, men/ du maa endelig brænde/ det saa ingen faar det/ at se. Du skriver at du/ er ensom derovre. Men jeg// forsikrer dig at det er 1000/ Gange værre at føle sig ensom/ hjemme end ude; og det gør/ jeg. Mor er ikke Spor venlig/ overfor mig; har slet ikke/ været det. Derimod skælder/ hun ud og bliver saa urime-/lig; og saa faar hun/ mig ogsaa bagtalt for/ Far. Men jeg kan jo ikke/ nægte at jeg er ogsaa uar-/tig overfor Mor naar hun/ er rigtig vred, for du ved/ ikke hvor det skrækkeligt/ naar hun rigtig tar fat//og saa kan jeg ikke rolig/ finde mig i det men svarer/ igen; jeg ved godt at det/ er forfærdeligt galt, men/ jeg kan ikke gøre for/ det. I Gaar sagde Far/ at de var meget misfor-/nøjede med mig og efter/ det sad jeg saa og græd/ nok en Time inde i mit/ Værelse. Du ved ikke hvor/ frygteligt det ikke at føle/ Spor Hjertevarme om sig,/ og man bliver ogsaa saa// underlig stenhaar indvendig/ for i Grunden er det min/ Natur at føle rigtig varmt/ for nogen. Men det er ligesom/ man indvendig krymper sammen/ til et lille stenhaardt surt/ Æble og man føler sig saa/ træt af det hele. Jeg skal/ se at være hjemme saa kort/ Tid som muligt; saa er det/ ikke saa lang Tid om Dagen/ jeg skal kæmpe for at be-/herske mig. Aa - det er rigtig/ megt kedeligt Sludder jeg/ her har skrevet til dig. Bøb/ er nu rejst til Wien. Jeg har// [skrevet på siden over flere sider] haft Kort fra hende. Lykke kan jeg/ hilse dig fra, hun har været her flere Gan-//ge; der er nu forfærdelig meget jeg/ godt kan lide ved hende. Skriv et Kort/ til L.C. og Kone og Tak.// Hils den uhyre [?] unge Pige og de to/ norske Frøkner og sig at de skal være søde imod/ dig.// Elna har ringet og spurgt om din/ Adresse du faar nok Brev fra hende.// Maren hilser mange Gange og venter/ at høre lidt fra dig. H.B.s Adresse/ er Trunderup Skole pr. Trunderup St. Fyn// Nu skal du have det rigtig godt og tæn-/ke paa at du i Grunden har det godt. Rigtig/ mange Kys og Omfavnelser fra Irmelin"
Fundet uden nummer ved revision september 2017.
