Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi

Museum Odense

Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi

Inventarnummer
CNM/2017/0058

Om genstanden

Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi med tilhørende kuvert. Stemplet: "Hellerau 2.2.14" Adresseret til: "Hovhwohlgeborene/Frl. Søs Carl-Nielsen/ Vodrofsvej 53/ Dänemark Kopenhagen"

"Hellerau d. 1ste Febr. 1914./ Kære lille Søsse! Gem Brevet./ Ja, jeg troede jo næsten/ at du havde glemt mig;/ men det ved jeg jo dog/ at du ikke har. Det er/ nu dejligt Foraar. Solen/skinner lige ind paa mig/ og der flyver en stor Flok/ skræppende Krager netop/ forbi. Og Børnestemmer/ lyder lige ind til mig, - / rigtig Foraar. Og saa/ blæser Zephyr frisk duftende/ henover det brune Græs. Sy-// du ikke at Zephyr klinger/ saa dejligt friskt. Men maa-/ske er det kun i Dag det/ er Foraar. Jeg føler mig saa/ dejlig mild til Mode i Dag/ de andre tror vist at jeg/ er træt i Dag, for jeg vil/ hellere være alene; naar jeg/ er sammen med Rudzker og/ Hela og Troelstra og dem./ saa kommer der altid saa/ meget saadan lidt ophidsende./ Man føler at Hela dirrer,/ og det gør mig nervøs og saa/ er der saa meget der skal// foretages og foregaa; for Tiden/ trætter det mig lidt, fordi/ jeg er lidt træt; men jeg/ holder jo lige saa meget af/ dem for det; men jeg vil/ helst gaa ud og lade Vin-/den blæse frisk omkring/ Halsen og Kinderne./ - Om et Øjeblik/ kommer Xenia og henter/ mig for hun skal ind til/ Dresden og jeg skal til v./ Seidlinz i dag. I Aften kære/ Barn mødes vi igen./ God Aften kære Søsse; nu/ sidder jeg i min blaa// Kimono og tænker paa dig;/ hvor dejligt det dog er at/ du har kunnet løbe paa/ Skøjter saa meget, hils/ Titte og Lykke og dem alle./ Jeg er saa spændt paa/ hvad der nu vil ske efter/ Rungs Død; naar du ved/ noget, saa skriv det ende-/ligt, for du kan jo tænke/ at jeg vil saa gerne være/ lidt med i hvad der fore-/gaar hjemme. - Nu for Tiden/ er jeg lidt træt, og rolig/ til Mode. Men jeg har/ i den sidste Tid gennemgaaet// 5/ gennemgaaet saa underlig/ mange Kriser. Alt sammen/ naturligvis paa Grund/ af O. Du ved jo at/ jeg skrev paa et Kort/ til ham sammen med D./ B. [Dagmar Borup] og jeg ventede og vente-/de at der skulde ske no-/get; men intet. Og saa/ har jeg jo tænkt og / tænkt hvordan han har/ kunnet opfatte det og der er/ jo saa mange Mulig-/heder at jeg til sidst var/ lige ved at skrive til ham.// men du skal ikke være ban-/ge, jeg gjorde det ikke./ Jeg skal jo være stolt./ Vidste vidste jeg dog blot/ én Ting; om han holder af/ mig eller ikke mere - / Maaske han har forstaaet/ mit Kort som var ganske/ formelt paa en Maade,/ som om jeg vilde stille/ mig paa en ligegyldig Fod/ med ham. Jeg havde saadan/ Lyst til at sende ham nogen/ Blomster i en lille Æske/ uden noget videre; bare som// et lille Livstegn. Aa nej - / men det gaar vel heller/ ikke. Forleden Aften læste/ jeg et af de gamle Breve/ for første Gang igen og jeg/ maatte saadan græde. Men/ hvorfor skriver jeg alt det til/ dig. Nu er jeg dog ganske/ rolig. Du skal ikke tro/ at jeg har gaaet omkring/ som en Skygge altid og / ingen Ting sagt, tvertimod/ var jeg sommetider saa/ kaad og vild i Humør at/ mine nærmeste hernede/ undrede sig over hvad jeg/ havde. Sværg mig til kære/ Søs, at du aldrig lader nogen/ af mine Breve ligge fremme/ saa nogen der maaske gaar/ og ordner Breve skulde finde/ dem og tilfældig se hvad/ der staar. Kære lille søde/ Barn, hvor holder jeg dog/ meget af dig. Hvornaar mon/ vi ses igen. Godnat, God-/nat, nu skal jeg hen/ og knirke og vende mig/ i Sengen til jeg falder i/ Søvn. Et Kys fra Irmelin/ ogsaa til Maren H.B. og/ lille Far. V. Seidlitz's er/ meget søde imod mig."

Fundet uden nummer ved revision september 2017.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Sølv, kalk

Arkæologisk genstand

Sølv, kalk

ca. 1070

Oplev vores museer

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.