Om genstanden
Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi med tilhørende kuvert. Stemplet: "Hellerau 20.11.13" Adresseret til: "Til/ Frk Anne Marie/ Carl-Nielsen/ Vodrofsvej 53/ Dänemark Kopenhagen"
"Hellerau d. 20ende Novb. 1913/ Kære lille Søsse!/ Du kan rigtignok tro jeg/ har haft en Forskrækkelse;/ men nu er Mor her og vi/ har det yndigt. Jeg har jo/ været paa Hospitalet men/ heldigvis kun to Dage./ Hele Historien begyndte med/ at jeg i Lørdags havde Ho-/vedpine og Kl 2 efter Midda-/gen lagde mig lidt paa min/ Sofa. Saa begyndte det lidt/ efter lidt at hamre og hamre i/ Hovedet og hurtigere og hurtigere// og i saadan noget som en/ Time fik jeg saa pludselig/ en Feber paa omtrent 40/ Grader 39,7 tror jeg; og jeg/ frøs paa Fødderne og brændte/ i Hovedet og det smertede/ alle Vegne i Lænderne og Maven./ Men Læge tænkte jeg ikke/ paa at hente først Kl 10½/ om Aftenen kom Lægen og da/ jeg var særlig følsom i højre/ Side sagde han, at der var/ ikke tale om andet, jeg maat-/te straks ind paa Hospita-/let og selvom jeg maaske// ikke blev opereret den Nat,/ saa blev jeg det sikkert/ næste Morgen; Hele Tiden/ sagde jeg at jeg var sikker/ paa at det ikke var Blind-/tarm og jeg vilde, vilde/ ikke opperes uden det var i/ højeste Grad nødvendigt. Du/ maa tro jeg var ikke/ glad. Kl 12 om Natten/ blev jeg saa kørt ind i/ Automobil. U - hele Tiden/ var jeg saa sikker paa/at det var uundgaaelilgt;/ og saa det Ar, som man// hele Livet maa slæbe rundt/ med; og saa helt alene./ Jeg syntes at bare Mor var/ her, saa vilde de sikkert ikke/ opperere. Og saa kom jeg/ jo derind og man under-/søgte mig og min Temperatur/ var allerede paa Køreturen/ faldet til 38,9 og Smerterne/ meget mindre; og næste/ Dag allerede bedre meget; saa/ var jeg jo henrykt maa du/ tro, og ikke oppereres - og vi/ telegraferede jo til Mor at/ det var godt og det var ikke/nødvendigt at komme.// 5/ men lille Mor var alligevel/ urolig og kom. Nu har jeg/ det jo næsten helt godt/ men jeg er lidt mat endnu/ efter Feberen tænker jeg./ Det hele har vist været/ en stærk Influenca;/ og maaske har der ogsaa væ-/ret lidt knurren med Blind-/tarmen; det ved jeg ikke/ endnu./ Mor og jeg har været/ inde i Dresden og set "Gen-/gangere" opført af Skuespillere/ fra Reinhardts Teater og// med hans Iscenesættelse./ Maissi spillede Oswald og den/ berømte Skuespillerinde Agnes/ Sorma spillede hans Mor. Det/ var meget interessant at/ se og en udmærket Opførel-/se; men du Søsse det vi/ saa i Berlin var bedre/ spillet dog; selvom Stykket/ der ikke nær staar paa/ Højde med dette. Han/ var virkelig udmærket Mais-/si som den stakkels Søn/ som Faderens - Synder hævnes - / paa; og Agnes Sorma var//ogsaa i enkelte Ting gan-/ske udmærket, men fordi hun/ havde givet for meget straks/ kom hun til sidst ind i/ Teatralskhed. Men som Hel-/hed var det en brillant/ Opførelse. Aa tænk - i/ de sidste Dage Søsse, synes/ jeg at jeg har maattet/ tale saa meget med dig; / jeg synes der er 1000 Ting/ naar vi ses. Mor er nu/ inde i Dresden, hun / kommer vist snart til-/bage, og snakker vi [?]// hyggeligt om hjem-/me og jer. Du var vel/ til Kapelkoncert i gaar og/ til Violinkoncerten i Søn-/dags? Kære lille Søsse dig/ og en til tænkte jeg mest/ paa den Nat jeg var syg/ og hvor Tanken paa at/ kunde dø jo altid rykker/ nærmere. Kære, kære Søster./ Et Kys rigtigt fra/ mig. Hils Far saa rigtig/ mange Gange og H.B./ og Maren./ Din/ Irmelin."
Fundet uden nummer ved revision september 2017.
