Om genstanden
Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi med tilhørende kuvert. Stemplet: "Hellerau 13.10.13" Adresseret til: "Frk/Søs Carl-Nielsen/ Vodrofsvej 53/ Dänemark Kopenhagen"
"Hellerau Søndag Aften d. 12-10-1913/ Kæreste dejlige Søs!/ Hvor var dit Brev storat-/tet dejligt; det var paa/ denne graa, tunge Søndags-/morgen som bares jeg op/ i de dejlige rene Luftlag/ du talte om; og jeg blev/ helt svimmel over det;/ ja, det er sandt, alle de/ smaa daglige Ting er lige-/som de lave Skyer; jo/ lavere de hænger, desmere/ dejlig klar Luft bliver der// ovenfor; hvor godt at vide/ det; saa kan de Skyer/ aldrig knuge/ Straube maa jo være/ et storartet Menneske; jeg/ glæder mig til at træffe/ ham; han maa være et/ af den Slags Mennesker,/ hvor det jubler indvendig/ af Glæde over at leve,/ naar man træffer dem./ Aa lille Søs, jeg ved hvor/ dejligt og morsomt det/ har været for dig. Forstaar/ du, naar jeg skriver til / dig at de nye Mennesker// hernede ikke er saadan/ noget særligt, saa er det/ fordi, saavidt jeg kan se ikke/ iblandt dem endnu har/ truffet nogen som har/ noget af det. Aa, men/ det maa man vel heller/ ikke forlange; kun maa/ man fryde sig, naar det/ kommer. I og for sig er/ der ret mange som er ko-/miske hver paa sin Maade./ Den lille japaner er frygte-/lig grinagtig. Han vil saa/ gerne gøre et godt Indtryk,/ og derfor smiler han temme-/lig ofte med rullende// Øjne og med Tungen lidt/ ud af Munden, og ser i det/ hele Frygtindgydende ud./ og saa kommer han med/ smaa japanske Ting, som/ han absolut vil forære; / og smaa bitte Barnehæn-/der har han. Saa er her/ en Hollænderinde; mørk/ med gullig Teint og Guld-/ringe i Ørene og virkelig/ smukke Øjne; hendes Smil/ er saa straalende; hun/ minder mig en lille Smu-/le om Misse; men hun er/ vist lidt for forslugen/ paa Livet og det hele. Hun/ passede lidt i sit Ydre til/ at hedde Sonja.// Tænk, hvad er der sket med/ Kali, at hun igen ligger/ i Sengen; hun skriver ikke/ selv noget om det. Der er/ dog vel ikke tale om Opera-/tion. Ja, ja, jeg forstaar/ saa godt hvad du skriver om/ hende. Hvis blot Manden/ ikke var, var hun jo saa/ forfærdelig sød. Hils M.M./ igen fra mig. Besøger/ hun dig lidt. Har Dr./ Meyer været ude hos jer/ efter sin Hjemkomst. Sig/ mig du lille Søs; skal jeg// skrive ham et Kort nu han/ er i København; han har/ nemlig skrevet saa en [?]/ som jeg ikke har kunnet/ svare paa fordi jeg ikke/ vidste hvor han var til/ sidst. Men paa det sidste/ Kort skriver han nemlig/ Lev vel og paa Gensyn d./ 8ende Decbr. Men jeg tror dog/ jeg vil sende ham et Kort/ herfra Skolen og med en/ Hilsen til hans Kone?/ Aa jeg kan forfærdelig/ godt lide ham./ I Formiddags gik jeg// en lille Tur dejlig, det/ havde lige regnet og jeg/ havde lige faaet dit Brev/ og tænkte, tænkte paa/ dig. De dejligste Farver/ saa jeg ved en lille/ Sø, som havde den kølige/ grønne stærke Farve og en/ Skrænt med vaadtrødbund/Grus og lilla Jord og fine/ tynde vaade Fyrrestammer/ spejlede sig deri; og den/ vaade Dis laa endnu/ over det hele. Ja det/ var i Morges. Nu er// Klokken halv tolv og jeg/ maa i Seng. Jeg sender/ Brevet straks i Morgen/ tidlig saa det bliver des-/værre ikke længere denne Gang./ Godnat kære lille/ Barn/ Din/ Irmelin"
Fundet uden nummer ved revision september 2017.
