Om genstanden
Kaffekande
Porcelæn med blomstermotiv
Højde med låg ca. 20 cm.
I bunden initialerne C.T. som står under meget utydelig tegning af ørn med udbredte vinger (?). Med håndskrevet guldmaling påført: 308.
Kaffekanden har tilhørt giverens far som købte den ved et dødsbo i 1917 på Ringe Mølle efter mølleren Knud Hansen. Kanden købtes fordi køberen havde tjent på Ringe Mølle fra begyndelsen af 1890'erne.
Kaffekanden har været brugt som søndagskaffekande og har kun været fremme ved højtidelige lejligheder. Kanden vakte glade minder hos giverens fader.