Om genstanden
Bog:
Titel: ""Lykkelige tider" samlede spørgsmål af Rasmus Madsen"
Bogen er papirindbunden original Hjemmelavet med et meget mangelfuldt
tryk. Følgeskrivelse vedlagt.
Proveniens: Bogen er håndtrykt af Rasmus Madsen i Jordløse, 1925. R.M. var født i Vojstrup 30/1-1849 ved Nr. Broby og døde 20/6 1943 i Odense. R.M. har oplyst, at han opholdt sig mange år i Østen. Da han kom tilbage til Danmark, bosatte han sig i et lille skur i en grusgrav under hovedgården Damsbo ved Jordløse.
Her fremstillede han bøger, men kunne ikke tjene nok til livets ophold. Baronessen på Damsbo understøttede ham derfor med 1 krone hver uge. Det var nok til, at han kunne klare sig ved at leve spartansk. Han spiste kun råkost som korn og majs og den slags, som han selv malede på en lille håndkværn. Han drak kun regnvand.
I begyndelsen af 1930'rne begyndte hans helbred at vakle, og han måtte flytte til det kommunale syge- og plejehjem, Albanigade 23 A, Odense, og den 1. december 1933 til nogle bekendte på Mogensensvej 2, Odense, hvor han levede i en halv snes år.
Bogen er modtaget fra Det kongelige Bibliotek, som igen havde den fra Møntergården, Odense Bys Museer. I et brev til KB, dateret 20. august 1971, oplyser museumsassistent Anders Enevig om Rasmus Madsen, Jordløse, producenten af den modtagne bog, jf. beskrivelsen. Hans hjemmelsmand var malermester Karl Kr. Kurrild, Odensevej 37, Hjallelse, der også oprindelig skænkede bogen til Møntergården.
Kilde: kommunikation
Forfatter: Rasmus Madsen
Tryk: Eget tryk
Periode: 1923