Om genstanden
Kontorinventar/udstillingsrekvisit:
Registreringen omfatter et vægur formodentlig
anvendt i et kontor. Ved uret i selve urkassen,
som er af træ, findes en nøgle til at trække uret
op samt pendulet. Urskiven har formodentlig
oprindeligt været lys gul eller råhvid med
arabertal. Udover tallene fra 1-12 findes tallene
13-24. På urskiven findes endvidere hul til
optræksnøglen. Nederst findes en lille lem til
pendulet. På lemmen findes en lille lukkeanordning
til at holde glasfronten lukket. Bagpå urkassen
øverst findes et ophængningsbeslag.
Standen er rimelig, men selve urskiven er i meget
dårlig stand, idet malingen er ved at skalle helt
af.
Proveniens: Fundet under oprydning.
Genstand: Vægur
Fabrikat: Ikke angivet
Anvendelse: Udstillingsrekvisit
Materiale: Træ, glas, metal
Format: Ø: 355 mm D: 120 mm
Periode: 1800-tal.