Om genstanden
Fotosætter af mærket Diatronic.
Forhandler: F.L.BIE
Fotosætter til sætning af glat og blandet sats fra 6-20 punkt. Filmformat 30,5x30,5 cm. Tastatur og kabinet er bygget sammen i ét. Lakeret gråbeige. Ved hjælp af tastaturet eksponeres hvert enkelt bogstav på en film. Over tastaturet er en måleenhed i vindue, således at man kan se hvor lang, linien er blevet. Eksponering ved hjælp af blitz.
På påklæbet seddel står: I 1967 præsenterede H. Berthold denne fotosætter, der var specielt egnet til at accidensarbejde. Diatronic var en arealsættemaskine, der kunne målsættes både vandret og lodret i mm. Den ønskede type kunne placeres hvor som helst på siden.
litt.:
Eli Reimer: Den satstekniske udvikling... s. 90
Else Nielsen og Eli Reimer s. 20f.
Wallis s.38
Funktion:
Maskinen har indbygget et klaviatur med 44 taster, 20 ekstrataster og 47 funktionstaster. Eksponeringen styres af signaler, oplagret i "hukommelsen" og sker samtidig med, at næste linje indtastes. Linjerne kan sættes på fuldt linjeformat og bliver automatisk justeret på det valgte satsformat. Centrering eller udslutning til højre og venstre kant sker automatisk ved hjælp af funktionstasterne. Fejlanslag/hele ord eller linjer kan slettes i lageret inden eksponeringen. Indstilling af satsformat sker ved hjælp af drejeknap med skala som en regnestok. Øverste faste skala kan efter valg være Didotpunkt, Picapunkt eller tommer. Nederste faste skala er inddelt i mm ell. 1/10 mm.
Skriftmatricerne er to-alfabets skiver med hver 126 tegn og til merskive findes et tællemagasin, der anvendes ved justeringen. Bogstavbredderne optælles i et 64-enhedssystem. Magasinet kan indeholde 8 skriftskiver, og skrifterne fra alle otte skiver kan blandes. Til udligning kan knibes ned til fire enheder og spæres med op til 11 enheder. Til brug for tabelsætning findes 300 tabulatorindstillinger med en millimeters mellemrum. Streger eksponeres direkte på filmen, trinløst fra 0,1 til 3 mm og bredden kan kun indstilles fra 0 til 300 mm. Skydning indstilles ved hjælp af 8 taster efter et binært system i trin på 1/16 mm fra 1/16 til 16 mm.
Proveniens: Har fortrinsvis været brugt til akcidenser. Købt som ny i 1971 - første på det danske marked.
H. Berthold AG præsenterede denne fotosætter første gang på Drupa-messen i 1967
Fabrikat: Berthold Fototype: Diatronic
Materiale: Metal
Farve: Gråbeige
Genstand: Fotosætter
Format: 850x1300x900 mm
Periode: 1971.