Om genstanden
Jernhåndpresse af ukendt fabrikat. Et fundament, i hvilken satsformen kan spændes ind, drejes via et håndtag frem og tilbage på to skinner. Den ene ende af skinnerne hviler på trykpressens centrum. Den anden ende har et "groft" gitter som ben. Trykfundamentet hæves og sænkes ved, at trykkeren henholdsvis trækker og derefter skubber til bengelen. Herved rettes et knæled ud og to stænger (i hver side) skubbes nedad. Stængerne er forneden fastgjort i en digeltrykplade, foroven forbundet med hver sin bronzekugle som kontravægte. Sidstnævnte bevæger sig i forhold til hinanden som en saks. Pressens centrale del er bygget op med to støbejernssøjler som ben for "trykværket" og fundament for ovennævnte skinner.
Det oprindelige fabrikationsskilt er udskiftet til en sølvplade med indskriften: Skænket af Egmont H. Petersen, Kgl. Hofbogtrykkeri. Det er formentlig sket i forbindelse med placeringen af pressen i Kunstakademiet i København.
Proveniens: Pressen blev hentet på Kunstakademiet, Charlottenborg, hvortil Egmont H. Petersen havde skænket den.
Materiale: Støbejern, bronze
Farve: Sort
Genstand: Jernhåndpresse (knækpresse)
Format: 194,0 x 86,0 x 195,0 cm.
Periode: Midt 1800