Om genstanden
Pressekuriositeter:
Genstand: Erindringsplakette for Politiken 1884-1934.
Tekst: Politiken 1884-1934.
kunstner: (Kv). Støbt af hofbronzestøber Rasmussen.
Materiale: Bronze
Farve: Mørk
Format: 70 mm x 110 mm
Årstal: 1934.
Plaketten viser et relief af en af Politikens grundlægger, Viggo Hørup (1841-1902).
Den ligger i blå æske med guldtryk af logo og årstal.
Proveniens: Plaketten blev udleveret til Politikens medarbejdere og dagbladets trofaste abonnenter i forbindelse med 50-års jubilæet den 1. oktober 1934.
Plaketten blev overrakt til de abonnenter, der havde holdt bladet siden avisens start. Den blev overrakt ved et jubilæumsarrangement på Politiken, hvor de også blev udnævnt til æresabonnenter. I sin tale til disse gæster sagde redaktør Niels Hasager (1888-1969) bl.a.: "De har fulgt dette Blad fra Ungdom til Alderdom. De var med til at bære det frem i den stride Vind, og staar det stærkt i Dag, da vender vor Tak sig først og fremmest til Dem, som blev dets Fundament"
(Politiken den 17. januar 2009)