Om genstanden
Tryk, otte siders uddrag af William Morris' "The story of Beowulf" fra 1895. Der er tale om side 1, 2, 4, 13, 15, 16 samt to ikke nummererede sider. Side 1 samt de ikke nummererede sider er udsmykket med blomster og forskelige former for planter. Imellem ordene finder man ligeledes små tegnede blade af forskellig slags. Siderne er trykt på et stort sammenfoldet stykke papir - 4 sider på hver side.
Formentlig trykt af Simon Bernsteen, hvis samling siderne stammer fra. Dateringen er vanskelig, men dokumentet må være produceret mellem bogens udgivelse i 1895 og Bernsteens død i 1920.