Om genstanden
Polérstål: Med spids, tyk stålklinge, mrk. "Ward, Steel". Træskaft.
Proveniens: Stammer fra nodestikker I.E. Kochs private værktøjssamling, af hvilken en del kan stamme fra Kochs læretid hos Wilhelm Hansen 1917-22. Anvendt indtil 1976. Jvf. iøvrigt journalarkiv.
I.E. Koch f. 25/5 1901, d. 17/5 1983. Seneste adresse: Ewaldsbakken 36, 2900 Hellerup
I.E. Koch var søn af en snedker. I 1916 startede han - sandsynligvis som bud - hos Wilhelm Hansens Musikforlag i Gothersgade i København, men fik ca. 1917 læreplads sammesteds. Som lærling fungerede han også lejlighedsvis som ekspedient i forretningen, når der ikke var meget at lave i nodestikkeriet. I 1921 blev han udlært og tog da "på valsen" til Wilhelm Hansens filial i Leipzig. Senere - efter hjemkomsten til København - var han i 1924-25 i Sverige. Fra 1928 til firmaet i 1959 lukkede nodestikkeriet, var Koch ansat hos Wilhelm Hansen (40 års jubilæum i 1957). Koch var medlem af Litoforbundet og var i en årrække medlem af Fællesklubbens bestyrelse hos Wilhelm Hansen.
I.E.. Koch var især god til inddeling af selve nodebladet og til at tage hensyn til, at nodebladet kunne vendes uden afbrydelse i musikken. Han havde tæt kontakt til en række komponister, bl.a. Carl Nielsen, og samarbejde med dirigenten Nicolai Malko (bl.a. med Malkos lærebog i dirigering) og Knud Aage Risager.
I 1930'rne stak han mange schlagere af f.eks. Kai Norman Andersen og Aage Stentoft. Det tog ca. to dage at stikke en schlager.
I.E. Koch deltog i 1950'erne eller 1960'erne i en stor udstilling: "Musik skal der til - Spil selv", idet han dér sad og stak noder.
I 1959 solgtes nodestikkeriet til virksomheden Skandia c/o Hammergaard, Valby (Jørgen Hammergaard). I 1968 solgtes det videre til Saloprint A/S v/Poul Salomonsen.
I 1976 holdt Koch op (75 år gammel), og nodestikkeriet blev nedlagt. Dette blev pakket ned i kasser og placeret på Hejrevej, København, hvor det også i slutningen var i funktion.
Disse oplysninger bygger på en samtale med Kochs børn den 22/8 1983 jvf. EN's notesbog.
Litt. "De grafiske Fag" nr. 3, marts 1975.
Fabrikat: Mrk. "Ward, Steel"
Materiale: stål. Træskaft
Genstand: Polérstål. Med spids, tyk stålklinge
Format: L:215 mm