Om genstanden
2 stk. Tidsstudiebræt / Tidsmålingstavler.
Blåt metal bræt med klemme til notesblok, 3 stopurer monteret øverst og en strop af lærredssnor.
Formodentlig anvendt ved tidsmåling / tidtagning efter MTM princippet (Metode-Tid-Mål) i forbindelse med arbejdsstudier, frekvens studier og tidsstudier i fabrikationsprocessen og til metode forbedringer i produktionen.
Muligvis anvendt i forbindelse med fastsættelse af akkordrater eller til målinger af processer i papirfabrikationen.
Fundet uregistreret liggende sammen med registrerede genstande fra Sag 00369 i magasin: Musikkælderen; i forbindelse med gennemgang af magasinet.
Det antages at genstandene stammer fra (00369) Dalum Papirfabrik.