Fotosætter (slaveenhed) af mærket Photon Inc. Photon Textmaster

Om genstanden

PHOTON textmaster. (fotoenhed):

- PHOTO UNIT 713-00213. Serie no. 16915 - i låget.
- Serie no. 16914 - inde i maskinen.
- Linse-enhed 713-01029.
- Hastighed: 60.000 bogstaver i timen ved sætning i smalle spalter. 70.000 bogstaver ved sætning i bredere bogformater.
- Skriften er placeret rundt om en tromle, som roterer om lyskilden. Der kan sættes otte skrifter i otte grader fra fem til 24 punkt. Større skrift må laves manuelt på andet udstyr. Sætningen styres af hulstrimler i 8,7 og 6-huls koder fra såvel computere som fra Teletype-perforatorer. Kapacitet (afhængig af model): 30.000 til 120.000 tegn i timen. Indlæsningen sker med en hastighed af 500 tegn i sekundet, og hver linje oplagres i styreenhedens kernelager, hvorfra den hentes til styring af eksponeringen. Indlæsningen sker, når det bevægelige, optiske system, der placerer bogstaverne i linjen, kører tilbage til start-af-linjen-position. Filmfremføringen sker ved, at filmen rykker frem med 96 punkt pr. rykning. Inden for disse 96 punkt eksponeres bogstaverne i den rækkefølge, hvori de passerer tromlens rotation. Det sker således ikke i en "kronologisk" orden fra venstre mod højre. Justeringen sker på grundlag af værdierne for
bogstavsbreddene, der er indsat i en programstrimmel. Samme værdier anvendes ved justering af kodebåndet i computeren eller på tastbordet. Justeringen er baseret på skrifternes geviertbredde, der er opdelt i 18 dele, men som under hensyntagen til de skiftende geviertbredder fra de forskellige skriftgrader kaldes "relative unit". Fotosætteren er beregnet til sætning af store mængder tekst i blandet og glat sats.

- Fotosætteren præsenteredes på udstillingen West Print i Los Angeles i 1964.
- Litteratur: Wallis, side 34 - Else Nielsen og Eli Reimer, side 71 - Reimer, side 77

Proveniens: Direktør Erik Kjær, Aarhuus Stiftsbogtrykkerie, købte i 1967 to Photon-fotsættere i forbindelse med, at virksomheden skulle til at trykke KTAS-telefonbogen. Den havde hidtil været trykt af Gutenberghus, der imidlertid havde tabt licitationen. Aarhuus Stiftsbogtrykkerie havde ingen erfaring med hensyn til en sådan produktion, men Erik Kjær mente, at satsproduktionen kunne rationaliseres til én arbejdsgang ved hjælp af en computer. IBM blev derfor kontaktet, og produktionen af sats gik i gang ved årsskriftet 1967-68. Men projektet var helt nyt, og der opstod forsinkelse på forsinkelse. Til sidst afskedigedes IBM og i stedet investeredes i Robotype-maskiner á 500.000 kr., som Erik Bruun fra virksomheden havde set på
Drupamessen. Nødløsningen kom til at virke - også i de følgende år. Samtidig nedsattes på virksomheden et udvalg til at undersøge alternativer til Robotypen. Resultatet af dette arbejde blev oprettelsen af Stibo-virksomheden, hvor telefonbøgerne fremefter blev fremstillet. Ved afhentningen af Photon-fotosætteren blev det fortalt, at udstyret først natten før, telefonbogen skulle være færdig, kom til at virke.

Fabrikat: Photon Inc. Photon Textmaster
Materiale: Metal
Genstand: Fotosætter (slaveenhed)
Periode: 1967