Om genstanden
Bogen har 31 sider med tekst og 22 sider med plancher. Der er tale om en speciel udgivelse, idet der på bagsiden af titelsiden er trykt følgende tekst: Denne bog udgives af Grosserer-Societetets Komite i anledning af 100 års dagen den 7. september 1957 for Grosserer-Societetets overtagelse af Børsbygningen, Det overskud, der maatte fremkomme ved salget, vil blive benyttet til Børsbygningens vedligeholdelse og indvendige udsmykning. Bogen er trykt i 800 eksemplarer, hvoraf dette er nr 259. Det er sandsynligt at Hugo V. Larsen har fået
eller købt denne bog, fordi han var medlem af Grosserer-Societetet, for hans profession benævnes i forsikringspapirerne under nr. 119166 som Grosserer. Bogen er i en hård indbinding og er på forside, bagside og ryg beklædt med rødt papir, papiret har fået en behandling så det ser ud som om farven er strøget på ned over papiret og derved skaber en
illusion af at papiret har en anden struktur. Bogen er ganske pæn, men har dog slidmærker langs ryggen og i kanterne.
Titel: Børsen og byen- En billedbog
Forfatter: Christian Elling
Tryk: Krohns Bogtrykkeri
Forlag: Grosserer-Societetets Komite, 1957
Format: 230 x 300 mm
Periode: 1957