Om genstanden
Magasiner/ugeblade, Arbejderbladet, organ for tyendet og landarbejderne. Nr. 162, 4. årg. 6. november, 1910.
I bladets hoved, en vignette med en solopgang, en dreng der peger på den imens han kigger op på en mand og en kvinde.
På forsiden et billede af "fattigborgmester" P. Knudsen (Peter Christian Knudsen) i anledning af hans død. Han var fra 1909 til sin død i 1910, borgmester i Magistratens 3. Afdeling, dvs. Københavns fattigvæsen. Hertil formand for Socialdemokratiet 1882-1909.
Herudover overskrifterne "November", med et tilhørende digt og "Lige Brøde lige Straf.".
Avisen har været fremvist i forbindelse med civile retssager i Forligskommissionen for Præstø Amts 7de Kreds og Tybjerg Herred Sogn Ret den 2 marts 1911.
Det er formentlig en artikel på s. 5 med titlen "Den sorte Liste" som har været inddraget i de civile retssager. I artiklen anklager N. K. Nielsen, Broby gårdmand Hans Rasmussen, Næsby for både at tilbageholde og snyde ham for en del af sin løn samt for dårlig karlkammerforhold.
Udgivet af Tyende- og Landarbejderforbundet.
Ansvarshavende: A. P. Bjarnholt.
Bladet har intet ISSN-nummer.