Om genstanden
Bladet "Illustreret Videnskab Historie" for oktober 2004 nr. 1. På forsiden ses et sorthvid billede af russiske soldater ved slaget om Stalingrad (1943) med teksten "Stalingrad, 31. januar 1943: Her tabte Hitler krigen". Forsiden bærer desuden et gult klistermærke med teksten "Nyhed! 29,- Intropris".
Der er tale om den første udgave af bladet. På første side ses en kort velkomsthilsen fra redaktøren Sebastian Relster: "Velkomme til det første nummer af Illustreret Videnskab Historie. Og velkommen til en forrygende rejse tilbage i tiden. Vi på redaktionen glæder os til at guide dig gennem historiens fantastiske univers - fra sminkebordet hos oldtidens pyntesyge egyptere til det iskolde helvede under slaget om Stalingrad. Du vil med garanti blive godt underholdt samtidig med, at du bliver klogere på historien. Og på hvorfor verden ser ud, som den gør i dag. God rejse og god læselyst."
Udgivet af: Bonnier Publications International AS
Ansvarshavende redaktør: Sebastian Relster
Redaktion: Jens Munch, Sisse K. Ibesen, Morten Rendsmark.
Tryk: Benteli Hallwag Druck AG
ISSN 0806-3915