Om genstanden
fremstillet af fladstål med 3 stk. stilleskruer
med målangivelse på stilleskruens hoved. På den
ene side, hvor der er to stilleskruer, er der en
gennemgående bolt.
Denne bolt er på den indvendige side forsynet med
en flade.
Skruerne anvendtes til indstilling af rasternettes
størrelse og giver et "klik" for hvert trin, de
drejes.
Man spænder en indvalset rasterplade i
tangérapparatet, fugter pladens bagside med olie
og gnider blødt rasterpunkterne over på stenen.
Skruerne på tangérapparatet er beregnet til at
manøvrere pladen med, når rasterpunktet skal gøres
større (federe): Pladenløftes op fra stenen, og
den højre skrue drejes et hak. Pladen lægges igen
ned på stenen, og der gnides forsigtigt med olie.
Derefter løftes pladen igen, og den venstre skrue
drejes et hak osv.
På denne måde bevæges rasterpladen rundt om det
oprindelige rasterpunkt, der således kan få den
størrelse, der ønskes (iflg. manuskriptudkast fra
Per Bøgh, Kolding)
Proveniens: Reklamer og skilte stammer fra trykkeriet Chr.
Olsen, Århus. Materialet blev afhentet i
forbindelse med virksomhedens lukning i 1986.
Historiske oplysninger: jvf. Litografiske
Virksomheder i Danmark, 1922, s. 11f: Trykkeriet
startede som C. Marcussens Stentrykkeri i
Guldsmedegade 23, Århus, i 1894. I 1896 indtrådte
Christian Hansen Hald som kompagnon: C. Marcussen
& Co. Marcussen udtrådte i 1897, og året efter
overtages trykkeriet af Ole Christian Weishaulet
Olsen. Firmaet hedder derefter Chr. Olsen. I 1907
overtog han Aros, hvorefter det hed: Litografisk
Anstalt "Aros, Chr. Olsen.
Aros: I 1893 begyndte litografen Ernst Hermann
Sperling og Anders Peter Andersen en litografisk
virksomhed i Søndergade 11 i Århus: E. Sperling.
1894 udtrådte Andersen. I 1895 indtrådte redaktør
cand. polit. Theodor Julius Funch-Thomsen i
firmaet, og samme år flyttede det til Meilgade 43.
I 1900 flyttede det til Skolegade 7. 1904
omdannedes det til A/S Aros med Sperling som
direktør.
Materiale: stål
Farve: sort
Genstand: tangérapparat
Format: 260x320x50 mm
Periode: 18-1900-tal.