Om genstanden
Etui til Ridderkors af 1. gr. af Dannebrogsordenen for herrer:
Rektangulær æske, hvis låg åbnes fortil med en trykknap. Indvendig betrukket med rød fløjl i halvdelen af æskens bund. Her er også formet en fordybning til placering af ridderkorset. Resten af bunden er med hvid karton. Låget er foret med hvid silke, i hvilket der med guld er trykt: "Hof og Ordensjuveler A. Michelsen, Kjøbenhavn". Udvendig betrukket med rødt skindimiteret papir. Låget er let buet. Langs dettes kanter er trykt en guldbort og midtpå er i guld trykt en imiteret blomst.
Proveniens: Bogbinderiet under kriminalforsorgen i Herstedvester fremstillede denne kollektion som prøve på, hvad mean kunne levere "ud af huset ". Oplysninger om bestemte medaljer og ordener stammer fra giver.
Format: L:122 B:70 H:23 mm
Periode: 1900-tal