Om genstanden
Reklameskilt:
Hængeskilt i karton for Politiken. Skiltet har på den ene side en reklame for en konkurrence i 'Magasinet' søndag om at vinde en rejse. Motivet er Istanbuls Blå Moské og en række fotos af præmier forneden. Illustrationen er i farve. På den anden side findes en reklame for en artikelserie om 'den nye økonomi' i Danmark om rige og tabere i Danmark. Motivet er en opdækning med tallerken, kniv og gaffel. På tallerkenen findes tre meget små stykker smørrebrød og en lille radise. Illustrationen er i s/h. Grafisk design: Zangenberg & Lembourn.
Skiltene har to huller foroven beregnet på ophængning i vinduerne på bus eller S-tog.
Standen er god.