Om genstanden
Dåse til tobak, "JAVA TOBAK", fra Erik Stokkebyes Tobaksfabrik, Odense, blik, rund, cylinderformet, sort med gyldne bogstaver og firkant med sort skrift samt fastrustet låg.
På dåsens ene side ses teksten: "Ublandet, ren JAVA TOBAK 500 Gram Røgtobak 350 Øre for Ægtheden garanterer Erik Stokkebyes Tobaksfabrik Odense" med gyldne bogstaver i versal, i flere størrelser.
På dåsens anden side ses en gylden firkant med sort tekst i frakturskrift: "Ublandet ren Java Tobak fremstilles af de mindst nicotinholdige fineste og mildeste Raatobakker og er der ved Anvendelsen af de nyeste Fabrikationsmethoder lagt særlig Vægt paa at frembringe et Fabrikat der kan tilfredsstille alle Fordringer i Retning af mild og behagelig Smag i Forening med virkelig Fylde og Qualitet".
Standen er rimelig, dog let ridset, og det gyldne er slidt noget af visse steder særligt i den gyldne firkant på dåsens bagside. Låget er temmelig ridset, let rustent og med en del farve slidt af.
Giver: RA. Se iøvrigt arkivfonde: 00846A000001.