Papdåse med vaskepulver, cylinderformet emballage i tykt pap med indhold, "BURNUS"

Museum Odense

Papdåse med vaskepulver, cylinderformet emballage i tykt pap med indhold, "BURNUS"

Inventarnummer
DMM/00846x000056

Om genstanden

Papdåse med vaskepulver, cylinderformet, uåbnet, emballage i tykt, papirovertrukket pap med indhold, "BURNUS" fra firmaet A/S Fabriken NOMA, med tekst og dekoration i lyseblå, rød og hvid trykt på hvidt papir.

På forsiden ses en tegning i lyseblå og hvid af en ung kvinde med en stor vasketøjskurv med hvidt linned og bag hende flagrende, hvidt vasketøj ophængt i baggrunden og hvide små skyer på den blå baggrund.

Over tegningen ses et rødt bånd med hvid kant og hvid tekst: "ENZYMHOLDIGT". Øverst med hvid tekst på den blå baggrund set teksten: "Koncentreret BURNUS". Nederst et smalt rødt bånd, der går hele vejen rundt om dåsen med hvid tekst: "Til iblødsætning og forvask" og på bagsiden "A/S fabriken NOMA".

På bagsiden ses en hvid firkant med tæt tekst, hvor overskrifterne er røde og resten af teksten blå: "Indhold: 250 gr. tilstrækkeligt til ca. 180 liter vand (18 spande). BURNUS er en forvaskemiddel, som samtidig blødgør vandet. BURNUS giver et smukkere, lettere, mere skånsom og billigere vask, BURNUS løsner og fjerner snavset og er ganske uskadeligt for selv de sarteste stoffer. Ved farvede stoffer bør man sikre sig at farverne tåler rent vand. Storvask: 1. Den nødvendige mængde BURNUS smuldres i hånden og drysses i vandet under omrøring. 2. Tøjet lægges i og står i blød til næste dag (bruges lunkent vand er 2 til 3 timer tilstrækkeligt). Vandet må ikke være over 38 grader (badetemperatur), da BURNUS overflødiggør al anden form for iblødsætning. 3. Da det meste af snavset er fjernet under udblødningen, vil den efterfølgende vask blive tilsvarende hurtigere og billigere med mindre sæbeforbrug. Klatvask og børnetøj: Brug en stor barneskefuld BURNUS til en spand vand. Hurtig maskinvask uden iblødsætning: Til 10 kg tøj anvendes 100 gr. BURNUS. Tøjet kommes i maskinen, og den sædvanlige vandmængde til vask tilsættes. Maskinen startes og opvarmes til ca. 35 grader, hvorefter der lukkes for varmen, og det nødvendige kvantum BURNUS drysses i. Maskinen kører hermed i 15-20 minutter uden yderligere opvarmning. Derefter aftappes Burnusluden, og tøjet efterbehandles på sædvanlig måde, men med et mindre sæbeforbrug".

Standen er nogenlunde, men papiret folder og krøller og er misfarvet visse steder, desuden ses små huller i papiret

Periode: Efter 1948, hvor dette enzymholdige vaskepulver, Burnus, første gang kom i handlen.

Giver: GE. Se i øvrigt arkivfonde: 00846A000001.

Tilknyttet sag

Emballage i form af dåser og papæsker samt plakater og andet reklamemateriale fra købmandsbutik i Dreslette DMM/00846

Samlesag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Sten, Stridsøkse

Arkæologisk genstand

Sten, Stridsøkse

Ca. 3200 f.Kr.

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.